Ældrerådsvalg: 14 kandidater kæmper om syv pladser
Alle borgere i Frederikshavn Kommune, der er fyldt 60 år senest 8. december, kan være med i Ældrerådsvalget, der også denne gang foregår digitalt.
Alle +60-årige borgere i kommunen får besked i den digitale postkasse om, at de kan stemme til Ældrerådsvalget fra mandag 24. november til mandag 8. devember. Hvis man er fritaget for digital post, får man et brev med posten.
Ældrerådet består af syv medlemmer, som fungerer som bindeled mellem kommunen og borgerne.
Byrådet og de politiske udvalg har pligt til at høre Ældrerådet i alle sager, der vedrører ældre, før der træffes beslutninger. Ældrerådet har på den måde mulighed for at få indflydelse på udformningen af ældrepolitikken i kommunen.
Til dette ældrerådsvalg har 14 kandidater meldt sig. Det drejer sig om:
Bodil Gramkow Andersen, Voerså
Søren Bjerregaard, Frederikshavn
Torri Henrik Dahl Christensen, Præstbro
Svend Erik Søttrup Christensen, Frederikshavn
Poul Erik Clausen, Frederikshavn
Rita Vammen Frantsen, Sæby
Jan Jensen, Gærum
Per Jensen, Frederikshavn
Per Jørgensen, Frederikshavn
Mogens Nielsen, Strandby
Kaj Janus Mathiassen, Østervrå
Ole Hartmann Pedersen, Sæby
Lene Munk Rasmussen, Skagen
Dorte Kruse Vestergaard, Frederikshavn




































