Allan Olsen til topkarakter på Frank's i Sæby

Bogen hedder "Til Sibirien", skrevet af den norske forfatter Per Petterson, og den er et tilbagekig på 30'erne, hvor hovedpersonen var barn med en livlig fantasi, der gjorde, at hun forestillede sig, at løverne ude ved Bangsboskoven ville hoppe ud på vejen, når man kom forbi. Hun boede på gården Sdr. Vrangbæk, hvor tyskerne lavede en kinesisk have om til en grusgrav under 2. verdenskrig, og som Olsen synger om i en af sine mest kendte sange, den om "Mergelgraven".

Den sang og mange andre fik de knap 250 fremmødte gæster på Restaurant Frank's fremført af Allan Olsen, der var på menuen som kronen på værket efter nordjyske tapas med alt, hvad hjertet kan begære af smagsnuancer serveret der på havnen i Sæby. Nu sad folk godt mætte og glade, klar til at få musikalsk underholdning, og det fik de af en veloplagt Allan Olsen, der mellem sine sange fortalte røverhistorier, blandt andet fra dengang han selv var barn.

- Men der er noget, der irriterer mig, og det er, når en nordmand kalder en å for en bæk. Jeg er vokset op i nærheden af Bangsboåen, og det var vores svar på Rio Grande eller Ganges-floden. Nogen steder var den op til 40 cm dyb, og når man selv er en halv meter, så er det meget. Det er fan´me ikke nogen bæk, det er en å, fastslog Allan Olsen til publikums store morskab og med henvisning til den føromtalte bog af Per Petterson.

Det er netop i sydbyen i Frederikshavn, hvor Allan har sine barndomsminder fra. Her hvor han sammen med hele byen var taget op til Knivholt Flyveplads for at se det tjekkiske brødrepar lave luftakrobatik for sidste gang, da de røg til jorden, og hvor ens far så kort efter uheldet tørt kunne konstatere, at hvis de to havde fået sig en læreplads, så var det der aldrig sket, og så havde de stadig været i live.

- Så kunne de lære det, fastslog Olsen, mens han kort efter sang balladen om Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup, der ligesom brødrene også tog sit sidste halsbrækkende stunt her i byen. En beretning, hvor man ikke kan undgå selv at danne sig nogle billeder i det indre, og en sang med en masse halsbrækkende ord, som Allan Olsen skal huske på, hvordan han selv har sat sammen, og det er også en bedrift i sig selv.

- Jeg snakkede engang med Thomas Helmig om, hvordan han kunne huske sine tekster. Men da jeg så senere læste en af dem, så tænkte jeg: Det der, det kunne jeg godt nok også nemt huske, forklarede Olsen, mens folk grinede igen.

Men det er netop metaforerne, billederne og nok også lokalkundskaben, der gør, at Allan Olsen gang på gang kan trække udsolgte huse. Billetterne bliver revet væk, når den frederikshavnske sanger kalder til koncert, og med til historien skal også siges, at Olsen er en fremragende guitarist, som han atter engang beviste under den udsolgte koncert på Frank's.

Allan Olsen, der fyldte 59 i onsdags, startede det hele med "Det grønne græs" fra det første studiealbum tilbage fra 1989 og boltrede sig ellers igennem sine mange sange frem til i dag og sangene fra "Jøwt"-albummet. "Han har tænkt" gav stadig gåsehud hele vejen gennem salen, og publikum sad fanget i Olsens univers, ligesom i sangen om bedstefaren i "En stille glød i mørket", sunget specielt til ære for Olsens egen mor, der var blandt publikum, som altid når han er kommet helt heropad igen.

Den planlagte sætliste sluttede af med en af sangene fra Dalton-dagene, inden han blev klappet ind på scenen igen for så at give tre ekstranumre. Deriblandt "Gajo verden Gajo værd", hvor Allan i sangens slutning flettede Springsteens "The River" ind i det hele, inden hverdagsdramaerne "5 under 0" og "Hai fæk skyllen" sluttede det hele af.

Det kan kun blive til topkarakter endnu engang til Allan Olsen herfra.

Sætlisten:
Det grønne græs
Norlan
Han har tænkt
30 uden det
Det nyeste sort
Lille ørred
Det blo´ hus
Ballade om T.T.T.

Jeg vil
Taberens søn
Hjørringvej
Swer´je
Mergelgraven
En stille glød i mørket
Rimmerby Strand
Hvis du rejser mod nord

Ekstranumre:
Gajo verden Gajo værd
5 under 0
Hai fæk skyllen