Gå til hoved-indhold
16. maj 2026 - kl. 11.05

Udsolgt jubilæumsshow begejstrede publikum i Frederikshavn

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Christian Nordentoft

Cirkus Arena samlede fredag et fyldt cirkustelt ved Knivholt i Frederikshavn, hvor deres store 50-års jubilæumsshow blev opført for et begejstret publikum.

Forestillingen markerer, at Hanne og Benny Berdino i 2026 kan fejre 50 år som cirkusdirektørpar – en milepæl, der ifølge cirkusset er en europæisk rekord.

Publikum blev taget med på en farverig rejse fyldt med akrobatik, jonglering, luftnumre og humor, mens værterne Bubber og Malene Qvist bandt forestillingen sammen med energi og underholdning for både børn og voksne.

Showet bød blandt andet på prisvindende verdensartister, imponerende balancekunst og klassisk cirkusmagi med duften af savsmuld og elegante heste i manegen.

Interessen for jubilæumsforestillingen har været stor over hele landet, og forestillingen i Frederikshavn var tæt på udsolgt allerede flere dage før premieren.

Cirkus Arena har i de seneste år fået flotte anmeldelser og er igen på turné med det, de selv kalder "rigtig cirkus i verdensklasse".

I eftermiddag er Cirkus Arena i Sæby.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...