Gå til hoved-indhold
22. januar 2023 - kl. 20.01

Bangsbo Frejas U17-drenge vandt U19-rækken

  • 1 af 2
    FOTO: Privat
  • 2 af 2
    Træner Jonas Seerup ses til venstre med sine dygtige U17-drenge.
Af: Kanal Frederikshavn

Bangsbo Frejas U17 Liga 1-drenge har gennem vinteren suppleret deres udendørs træning med indendørs fodboldtræning. Samtidig har de stillet op i DBU’s indendørsturnering for Liga 1-hold. Men de har også valgt i år at stille op i U19-rækken for Liga 1-hold.

I sidste uge kvalificerede Bangsbo Freja sig til finalestævnet om JM for U17-hold. I denne weekend vandt holdet U19-rækken for Liga 1-hold.

- Det er meget imponerende. Det viser, at disse drenge med deres hårde træning - kombineret med deres høje tekniske kunnen - kan nå langt, mener træner Jonas Serup.

I den kommende sæson har Bangsbo Freja U17-hold med i Liga 1 samt Liga 3.

- Vi har en målsætning om, at vi vil præge begge rækker i år. Vi har haft en god stabil vintertræning, og første træningskampe viser gode takter, siger Jonas Serup, som udover turneringen skal have holdene ud på flere fodboldture til udlandet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...