Gå til hoved-indhold
112
12. juli 2025 - kl. 10.07

Håndværker opdagede brand i hus på Fiskerstien, inden det gik helt galt

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

En håndværker forhindrede lørdag formiddag en mindre brand i at udvikle sig i huset på Fiskerstien 6 i Bangsbostrand i Frederikshavn.

Nordjyllands Beredskab oplyser til Kanal Frederikshavn, at huset er ved at blive renoveret.

Der bliver blandt andet lagt nyt gulv, og det var tilsyneladende et materiale, som blev brugt til dette arbejde, der fik det til at ulme under trægulvet.

Da en medarbejder fra gulvfirmaet mødte på arbejde lørdag formiddag, konstaterede han, at dele af trægulvet i gangen - cirka to-tre kvadratmeter - var gået til.

Der var ikke ild i bygningen, men gulvmandens tilstedeværelse lørdag formiddag gjorde i hvert fald, at ulykken blev opdaget, inden det for alvor gik galt.

Ejendommen ejes af Power People Ejendomme ApS, der ejer flere ejendomme i området. Huset bruges til udlejning, men på grund af renoveringen var der ingen hjemme.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...