De fulde cyklende nordmænd – og spørgsmålet om, hvad Skagen vil være

Et af de mest synlige eksempler er de berusede turister på cykler. Ikke mindst de mange nordmænd, der ankommer via Hirtshals og fortsætter mod Skagen. De ses hvert år på veje, cykelstier og i byens gader, ofte i en tilstand, hvor de udgør en risiko for både sig selv og andre trafikanter.

Problemet handler ikke om nationalitet. Det handler om adfærd. Men det handler også om ansvar.

Når de samme problemer vender tilbage sommer efter sommer, er det ikke nok at pege på de enkelte turister. Man må også se på de rammer, der omgiver turismen, og på de valg, der har formet udviklingen.

Det overordnede ansvar ligger hos kommunen.

Det er kommunen, der fastlægger de politiske rammer for turismen og skal sikre en rimelig balance mellem hensynet til erhvervsliv, besøgende og fastboende borgere. Når udfordringer med støj, affald, utryghed og berusede trafikanter gentager sig år efter år, er det et politisk ansvar at vurdere, om indsatsen er tilstrækkelig.

Samtidig har de organisationer og virksomheder, der markedsfører Skagen, et ansvar. Markedsføring er ikke uden konsekvenser. De forventninger, der skabes hos gæsterne, har betydning for den adfærd, de tager med sig.

Derfor bør fortællingen om Skagen ikke ensidigt handle om frihed, fest og sommerliv, som nogle aktører beklageligvis har haft en tendens til at fremhæve. Skagen er langt mere end det. Naturen, kulturen, historien og landskabet er byens egentlige særkende og største styrke.

Samtidig er det relevant at spørge, om Skagen i perioder nærmer sig det, der internationalt betegnes som overturisme. Byen er lille, mens antallet af besøgende i højsæsonen er meget stort. Når presset på trafik, byrum og lokalmiljø bliver så mærkbart, at fastboende år efter år oplever de samme gener, bør spørgsmålet i det mindste kunne diskuteres.

Måske er den vigtigste diskussion imidlertid en anden. Hvad er det egentlig for et Skagen, vi ønsker at udvikle og markedsføre?

Skagen blev ikke berømt som destination på grund af druk, støj eller natteliv. Byens navn blev kendt langt ud over Danmarks grænser på grund af lyset, naturen, havet, kunstnerne og det særlige kulturmiljø. Generationer af kunstnere, forfattere og besøgende blev tiltrukket af noget, der var både ægte og enestående.

Det var fortællingen om Skagen, som gjorde byen mondæn. Ikke som festby, men som kulturby. Ikke som et sted, hvor næsten alt er tilladt, men som et sted med kvaliteter, der ikke fandtes andre steder.

Den fortælling synes i dag at stå svagere, end den burde.

Når kommunen og turismeaktørerne lægger kursen for fremtidens turisme, bør målet derfor ikke alene være flere besøgende. Målet bør være at tiltrække gæster, som kommer for det, der har gjort Skagen berømt gennem generationer: naturen, kulturen, historien og det særlige landskab på toppen af Danmark.

De fulde cyklende nordmænd er ikke problemet i sig selv. De er det mest synlige symptom på en større udfordring: at Skagen risikerer at miste fokus på de værdier, som i sin tid gjorde byen til noget særligt.

Det er kommunens ansvar at sætte rammerne. Det er turismeaktørernes ansvar at markedsføre Skagen ansvarligt. Begge dele har betydning for, hvilken by Skagen bliver i fremtiden.

Skagen fortjener en turismepolitik, der ikke kun handler om antallet af gæster, men om kvaliteten af den destination, de besøger.