Gå til hoved-indhold
15. juni 2026 - kl. 00.06

75 HK-medlemmer sejlede med Alvilde til Hirsholmene

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

HK Lokalrådet i Vendsyssel har på tre sejlture med det gode skib Alvilde haft fornøjelsen af at vise 75 HK-medlemmer Hirsholmene.

Hirtsholmene består af øerne Hirsholm, Græsholm, Tyvholm, Deget og Kølpen og har et samlet areal på cirka 45 hektar. Der er dog kun offentlig adgang til Hirsholm og Deget.

- Vi har på alle tre sejlture været på besøg på Hirsholmene og nydt den smukke rå natur, som er de får forundt at opleve længere tid ad gangen, fortæller Lilly Pedersen fra HK Lokalrådet.

På en af turene var der tre ledsagere med fra Østerbro, og det var for Henning Jørgensen en drøm igennem mange år, der blev indfriet.

- Sikken en oplevelse. Tænk, at vi i Danmark har et naturrige som dette, sagde Henning Jørgensen efter turen.

De 75 HK-medlemmer var begejstrede på alle tre ture, og som altid blev der fra besætningens side sørget godt for gæsterne.

- Den afsluttende sejlads for i år fandt sted søndag eftermiddag. Det var let blæsende med lune vinde. En skøn tur, så fra os alle skal der til besætningen på Alvilde lyde en stor tak, fordi I ville tilbringe disse timer sammen med os, lyder det fra HK Lokalrådet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...