Bannerslundhallen – centrum for fællesskab, sundhed og foreningsliv
Byrådskandidat Peter Wallenskog (DD), Strandby, har skrevet dette indlæg: I fem år har jeg været aktiv i Bannerslundhallen i Elling med at lede træning for seniorer – nu med to hold – og et tabata-hold for en bredere gruppe. For mig handler det ikke kun om motion, men om fællesskab, grin og glæde.
For 21 måneder siden startede jeg et mandehold – vi var fire. I dag er vi næsten 40, og hver gang slutter vi af med kaffe, rundstykker og ost/syltetøj. Det sociale betyder lige så meget som træningen.
Et aktivt foreningsliv skaber liv i byen og sundhed i hverdagen.
Det skal ikke være kommunalt styret, men kommunen skal støtte op, uanset om det er sport, musik eller kultur.
Jeg og Danmarksdemokraterne vil styrke det frivillige fællesskab – for det er dér, livet leves!




































