Bedemand Anita Olsson donerer 5.000 kroner til Børns Voksen Venner
Bedemand Anita Olsson i Frederikshavn har gjort det til en tradition at uddele en donation i forbindelse med forretningens fødselsdag.
1. september fyldte bedemandsforretningen fem år, og i den forbindelse forærede hun 5.000 kroner til Dorte Jensen fra Børns Voksen Venner, Frederikshavn Kommune.
- Jeg har de tidligere år også givet en pengegave, så det er jo nærmest blevet en tradition. Jeg vil gerne give lidt tilbage til samfundet, fortæller Anita Olsson.
Og indtil videre bliver donationen højrere hvert år:
2020 (1 år): Sognefogedgården - 1.000 kroner
2021 (2 år): Sognefogedgården - 2.000 kroner
2022 (3 år): Natteravnene - 3.000 kroner
2023 (4 år): Dansk Blindesamfund, lokalgruppen for Frederikshavn Kommune - 4.000 kroner
2024: (5 år): Børns Voksen Venner, Frederikshavn Kommune - 5.000 kroner