Gå til hoved-indhold
15. februar 2026 - kl. 01.02

Begejstret DR-chef klar til mere Melodi Grand Prix i Frederikshavn

  • 2 af 14
    Erik Struve Hansen: - Er Frederikshavn klar igen, og jeg har noget at sige i den forbindelse, så lad os tale om det. Det har i hvert fald været fuldstændig fantastisk at være her.
  • 3 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 4 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 5 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 6 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 7 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 8 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 9 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 10 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 11 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 12 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 13 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
  • 14 af 14
    Foto: Mathias Gregersen
Af: Michael Frederiksen

Erik Struve Hansen, DR's Melodi Grand Prix-chef, har de store superlativer fremme, efter at Arena Nord lørdag aften dannede ramme om danmarkshistoriens første Melodi Grand Prix i Frederikshavn. Han kommer meget gerne tilbage til Arena Nord, fastslår han i et interview med Kanal Frederikshavn.

- Er Frederikshavn klar igen, og jeg har noget at sige i den forbindelse, så lad os tale om det. Det har i hvert fald været fuldstændig fantastisk at være her. Det har været en perfekt værtsby. Det har nærmest været rørende at mærke stemningen i byen. Folk snakker om det inde i butikkerne, jeg kan høre musikken ned igennem gågaden og se flagene. Vi kan mærke, at det er en vigtig begivenhed, som betyder noget for byen, siger Erik Struve Hansen, som vi talte med på scenen få minutter efter, at Søren Torpegaard Lund overraskende vandt Dansk Melodi Grand Prix 2026.

Erik Struve Hansen giver udtryk for, at han er "ovenud tilfreds med årets show". Det gælder Arena Nord som ramme, publikum og artisterne.

Hvad mener du om publikum?

- Det var jo en heksekedel med god stemning og intensitet. Jeg kunne både mærke stemningen herinde og igennem skærmen. Den var magisk, ja, forrygende.

DR har været over en uge i Arena Nord, og efter lørdagens show gælder det nu MGP næste lørdag. 

- Arena Nord er perfekt til et show som Dansk Melodi Grand Prix. Hallen har den helt rigtige størrelse på den måde, at rigtigt mange publikummer har følt, at de sad tæt på scenen. De oplevede, at de var en del af festen, og den energi ryger ud igennem tv-skærmen, mener Erik Struve Hansen.

Sidste års vinder, Sissal, var favorit til at vinde, men hun blev slået af Søren Torpegaard Lund, som for alvor formåede at komme ud over scenekanten.

- Jeg har hele tiden tænkt, at alt kan ske, fordi vi havde et forrygende stærkt felt. Det var en gyser, og jeg fulgte prøverne fra start i Frederikshavn. Søren var den sidste, som lavede prøver, og der kunne man godt mærke, at der skete et eller andet, som måske kunne ændre hele spillet.

På spørgsmålet, om vinderen også synger på dansk i Wien til Eurovision, svarer Erik Struve Hansen:

- Det finder vi snart ud af, men den fungerer i hvert fald godt på dansk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...