Gå til hoved-indhold
30. april 2012 - kl. 10.04

Bent Fabricius-Bjerre spiller i Det Musiske Hus

  • 1 af 2
    FOTO: Presse
  • 2 af 2
    Bent Fabricius-Bjerre kommer til Frederikshavn fredag 7. september.
Af: Kanal Frederikshavn

Det Musiske Hus har i dag løftet sløret for en del af efterårets koncert- og kulturprogram, der igen giver folk mulighed for store oplevelser i Det Musiske Hus og Maskinhallen.

Der bliver stor spredning i genrer og alder hos efterårets artister. Alderspræsidenten bliver dansk pops grand old man Bent Fabricius-Bjerre med trio og Trine Pallesen på sang og alle sine ørehængere.

Og fra det nye kuld i dansk musik spiller Dig og Mig deres version af flabet støjpop med nyt album og singlen ”Skyggerne”. Et yderligere pluk i programmet giver genrer som hip hop, nujazz, soul, blues, fusion, americana, elektropop, dansk top.

Og er det nemmere at navigere efter kendte navne kan nævnes Benny Andersen & Povl Dissing, Alberte, Tamra & Anne Dorte Michelsen, Die Herren, Sweethearts og Tue West.

Forsalget til de koncerter, der nu bliver løftet sløret for, begynder i morgen, og når de sidste brikker falder på plads, kommer det store program lige efter sommerferien.

Se programmet her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...