Gå til hoved-indhold
112
25. april 2025 - kl. 23.04

Bil kørte igennem gavlen i hus på Skagensvej i Ålbæk

  • 1 af 3
    Foto: Julianne Marie Strauss
  • 2 af 3
    Foto: Julianne Marie Strauss
  • 3 af 3
    Foto: Julianne Marie Strauss
Af: Michael Frederiksen

Det var et vildt og sjældent syn, som fredag aften mødte borgere og forbipasserende på Skagensvej i Ålbæk, hvor en bil kl. 17.40 kørte ind i et hus.

En udenlandsk mand sad ifølge NORDJYSKE bag rattet i den bil, som af ukendte årsager kørte igennem den ene gavl i huset og endte helt inde i huset.

- Ingen personer er kommet noget til, men bilen ramte en bærende væg, hvilket betød, at man ikke lige kunne trække bilen ud igen, uden at huset risikerede at falde sammen, siger vagtchef René Kortegaard, Nordjyllands Politi, til NORDJYSKE.

Billeder delt på Facebook-siden "Alle os der elsker Ålbæk", viser, at huset formentlig er ubeboet.

Der er ingen mistanke om, at bilisten var påvirket af hverken spiritus eller narko. Han pådrog sig kun mindre skader. Bilen har det derimod ikke godt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...