Black Friday hos EasyRep/ITLAGERSALG.dk – en dag med hygge og gode oplevelser
Når kalenderen siger Black Friday fredag 28. november, tænker mange på lange køer, stress og jag. Hos EasyRep/ITLAGERSALG.dk på Toftegårdsvej 1 i Frederikshavn vil de gerne gøre det anderledes. For Brian Andersen og co. handler dagen ikke kun om rabatter – det handler om at skabe en oplevelse, hvor fællesskab og hygge er i centrum for de lokale.
- Vi har sat alt i butikken ned med 15 procent samt har en hel kategori med computere, iPads og iPhones, der er ekstra nedsat. Vi har planlagt en dag, hvor der er plads til både store og små glæder, siger Brian Andersen fra EasyRep/ITLAGERSALG.dk.
Kunderne bliver blandt andet forkælet med:
- To spændende konkurrencer: Du kan vinde fem valgfrie HOLIT-produkter eller et gavekort på 500 kroner til butikken. Det kræver kun, at du kigger forbi og deltager – måske bliver det dig, der får en ekstra overraskelse til jul.
- Gratis kaffe og kage fra kl. 11 – fordi shopping er bedst med en kop i hånden og lidt sødt til ganen. EasyRep/ITLAGERSALG.dk tror på, at en god snak og vejledning over en kop kaffe, kan gøre dagen endnu bedre.
- Godteposer til de første 24 børn, der besøger butikken. EasyRep/ITLAGERSALG.dk elsker at se smil på de små ansigter og har gjort klar til at sprede lidt ekstra glæde til de hurtige.
- Tre knaldtilbud, som afsløres på butikkens Facebook-profil i løbet af ugen.
- Vi sælger brugte computere, iPhones, iPads og tilbehør dertil – og det skal være tilgængeligt for alle; kør forbi, uden at springe julegavebudgettet. Vi giver tilmed to års garanti og returret til og med 15 januar 2026, siger Brian Andersen og tilføjer:
- Hos EasyRep/ITLAGERSALG.dk er Black Friday ikke bare en dag med rabatter. Det er en dag, hvor vi gerne vil give noget tilbage til vores kunder. Vi ved, at november kan være travl og grå, så vi har skabt et sted, hvor kunderne kan tage en pause, nyde stemningen og måske finde noget, de har brug for til julegaver eller dem selv – til en god nedsat pris.




































