Gå til hoved-indhold
03. juni 2018 - kl. 00.06

Chappy med i dansk ishockeys Hall of Fame

  • 1 af 4
    FOTO: iShoot.dk
  • 2 af 4
    FOTO: iShoot.dk
  • 3 af 4
    Craig Chapman kom til Frederikshavn i 1978 efter et kortvarigt ophold i Djurgården, og han tog frederikshavnerne med storm. Foto: iShoot.dk
  • 4 af 4
    Craig Chapman kom til Frederikshavn i 1978 efter et kortvarigt ophold i Djurgården, og han tog frederikshavnerne med storm. Foto: iShoot.dk
Af: Michael Frederiksen

Afdøde Craig Chapman blev lørdag aften valgt ind i dansk ishockeys Hall of Fame. Det skete i forbindelse med Dansk Ishockey Award, som fandt sted i Herning.

Craig Chapmans søn, Christian Chapman, og Craig Chapmans tidligere kone, Ann Kirkeby, var blandt gæsterne i Herning, som på nærmeste hold overværede, at også Frederikshavn nu har en spiller i dansk ishockeys Hall of Fame.

Det var Mike Grey - manden med klubrekorden i Frederikshavn for flest spillede kamp - som i en følelsesladet video afslørede, at Craig Chapman var blevet valgt ind i det fine selskab. Det gjorde den mangeårige WH-kaptajn med stor indlevelsesevne.

- Men hvorfor er det, at vi alt for ofte først hylder folk, når de ikke er her længere? Chappy ville have elsket denne aften, konstaterer Mike Grey.

Følgende priser blev ifølge faceoff.dk uddelt:

BT’s Gyldne Fløjte
Mads Frandsen

Årets kvindelige spiller:
Nicoline Jensen

Årets danske spiller i Metal Ligaen:
Julian Jakobsen

Årets unge spiller i Metal Ligaen:
Daniel Nielsen

Årets Løveklub:
Herning

Årets målmand:
Frederik Andersen

Årets ungdomstræner:
Søren Dencker

Årets back:
Philip Larsen

Årets supporterklub – Søren Stockfisch-prisen
Odense Bulldogs Support

Årets forward:
Lars Eller

Årets VM-spiller – Morten Green-prisen
Frederik Andersen

Årets træner:
Brandon Reid

Desuden fik Aksel Lønvig (Aalborg) den fornemme Helle-pris for mange sæsoners trofast arbejde i dansk ishockey, mens Craig Chapman, Jesper Hviid og Jesper Damgaard blev valgt ind i dansk ishockeys Hall of Fame.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...