Frederikshavner med stort F - måske med FfI's logo printet i hjertet
"Det er de ledere, du møder som ung, der former dig." Det sagde Per Malmberg, afgående direktør i Arena Nord, da han lige inden påske gæstede Hotel Frederikshavn, hvor Frederikshavn Teaterforening præsenterer en række af lokale ildsjæle.
Per Malmberg blev født 15. maj 1959 på Emilievej 14 i Frederikshavn, så han er Frederikshavner med stortF.
Forældrene, Bjarne og Johanne Malmberg, drev i mange år bageriet Malmbergs Bageri på samme adresse. Det var et hus med plads til mange.
De unge i Per Malmbergs omgangskreds samledes der, og området fra Asylgade til Koktvedvej var Pers Hood. Her foregik alt. Det var heldigt, at fodboldstadion lå i dette område, for her blev tilbragt mange timer med fodbold.
- Per har været medlem af FfI, siden han var syv år. Jeg er sikker på, at FfI's logo er printet i hans hjerte, så også her et stort F, siger formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.
Der blev desuden "bygget flotte huse" i haven på Emilievej. De blev skabt af fiskekasser fra havnen – ren råhygge for de unge drenge.
Per Malmbeg gik i skole på Ørnevejens Skole fra 1966-1976. Det var en god skoletid med lærerkræfter som var til stede på Hotel Frederikshavn. Han nævnte Kirsten, Betty og Per samt en ung Niels Chr. der satte sig på bordet, og underviste. Det var noget helt særligt. Per, som han havde til regning,. var også rigtig god til musik, så nogle gange blev tal udskiftet med toner. Det var populært.
Per Malmberg har igennem sit arbejdsliv været ansat ganske få steder, men de steder har alle været til inspiration for hans nuværende liv. Alle steder har været noget omkring økonomi og kommunikation. Jørn Casper Sørensen fra Tankegang var en visionær leder, som Per Mamberg sætter stor pris på. Jørn Casper Sørensen var til stede og kunne sige tilbage, at det var gensidigt.
Melodi Grand Prix i Arena Nord var en helt enestående oplevelse. En vedholdende kontakt til DR bar frugt. Lige pludselig ringede de, og et møde blev sat op. Herning blev set efter i kortene.
- Kunne vi, turde vi, og ja, det gjorde vi, sagde Per Malmberg.
Og med kæmpe succes. Mange i hele Frederikshavn Kommune kunne mærke det. Somaltid gjorde de ansatte i Arena Nord en enestående indsats. Alle havde "ja-hatten på2".
Per Malmberg sagde i sin tale på sin 60 års fødselsdag, at "vi tabte European Company Sport Games 2023 til Bordeaux. Vi går målrettet efter dette imponerende stævne i 2025. Det vil jeg ønske kunne lykkes".
Det ønske er nu gået i opfyldelse. For nu, hvor Per Malmbergs arbejdsliv går mod sin sidste runde på banen i Arena Nord, er det på plads. Det sker i juni i år. Per Malmberg er tovholder. Der kommer 2500 gæster fra næsten hele verden, World Company Sports Games.
Det vigtigste af alt i denne verden for Per Malmberg er hans familie. Intet overgår tiden med hans elskede Tove, de to børn og fire børnebørn. Det er her, han finder ro, den ægte lykke og tiden til at lade op.
- Per Malmberg, tak fordi vi fik lov at kigge ind i din private sfære. Ingen kan være i tvivl om, at du brænder for godt værtskab og at få noget til at ske i vores dejlige kommune, udtaler Lilly Pedersen.







































