Gå til hoved-indhold
13. maj 2026 - kl. 19.05

Dagplejens Dag blev fejret i hele Frederikshavn Kommune

  • 1 af 6
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af  René Johansen

Sektorformand, pædagogisk sektor, FOA Frederikshavn, René Johansen, har skrevet dette indlæg: I dag er Dagplejens Dag 2026 blevet markeret over hele landet – og selvfølgelig også i Frederikshavn Kommune. Fra Skagen i nord til Ålbæk, Strandby-Elling, Frederikshavn, Sæby og Østervrå har de kommunale dagplejere sammen med børnene skabt en dag fyldt med nærvær, fællesskab, sang, leg og synlighed i lokalsamfundene.

I Pædagogisk Sektor i FOA Frederikshavn er vi både stolte af og glade for den store opbakning fra de mange kommunale dagplejere, der igen i år har gjort en stor indsats for at markere dagen.

Dagplejen kan noget helt særligt. Her møder børnene tryghed, nære relationer og omsorg i et hjemligt miljø, hvor der er tid til det enkelte barn. Det er en hverdag præget af høj faglighed, nærvær og små fællesskaber, som giver børnene en tryg start på livet.

Rundt omkring i kommunen har dagen budt på kreative aktiviteter, optog gennem byerne, sang, musik, hoppeborge, fælles frokoster og legepladsaktiviteter. Flere steder har børn og voksne lavet hjerter, malet sten og skrevet budskaber om "nærvær i dagplejen", som er blevet brugt til at pynte i byrummene. Andre steder har dagplejerne været synlige med optog, gadekridt på fortovene og arrangementer på torve og legepladser.

I nogle områder har man også inviteret plejehjemsbeboere med til fællessang og aktiviteter for at skabe møder mellem generationer – et flot eksempel på det fællesskab og den omsorg, som dagplejen også er med til at bygge.

Dagplejens Dag handler ikke kun om at fejre et fag. Den handler også om at sætte fokus på den enorme betydning, dagplejen har for børn, familier og lokalsamfund i hele kommunen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...