Dance Studio Frederikshavn inviterer i denne uge til "Tag en ven med"
I uge 6 slår Dance Studio Frederikshavn dørene ekstra bredt op og inviterer til "Tag en ven med"-uge. Hele ugen har alle ikke-konkurrence-hold mulighed for at tage en ven, veninde eller et familiemedlem med til dans.
Formålet er at give flere børn, unge og voksne mulighed for at opleve danseglæden og det fællesskab, der kendetegner studiet. Hos Dance Studio Frederikshavn er der plads til alle – uanset alder og erfaring.
- Dans er for alle. Om man er tre år eller 50 år, så har vi et hold, hvor man kan føle sig velkommen. I uge 6 vil vi gerne vise, hvor sjovt og givende det er at danse sammen, fortæller Dance Studio Frederikshavn.
Studiet tilbyder hold for både børn, unge og voksne med fokus på bevægelse, musik, fællesskab og god energi. "Tag en ven med"-ugen er en oplagt mulighed for nysgerrige nybegyndere til at prøve dans i trygge rammer – sammen med én, de kender i forvejen.
Dance Studio Frederikshavn håber, at initiativet kan være med til at inspirere flere til at finde glæde ved dansen og måske opdage en ny fritidsinteresse.
Der er ingen tilmelding for gæster i uge 6. Man møder blot op sammen med sit barn eller sin ven på det hold, man deltager på i forvejen.
Yderligere information om hold, tider og aldersgrupper kan findes på www.dancestudiofrederikshavn.dk.




































