Desværre - den holder ikke, Helger og Larsen

69-årige Anne Marie Helger kender vi som det socialistiske samfunds revser. Kvinden, som via humoren altid har talt arbejderens, Christianittens og dyrevelfærdens sag. En kvinde, der må siges at være en koloristisk kulturafviger, som besidder myriader af ord, finurlige sætninger og kæmpe skrud af kjoler og hatte. Hun prøver med disse virkemidler at formidle sit budskab om, og håbet for, en bedre og mere retfærdig verden.

Peter Larsen lærte vi at kende helt tilbage i 1987, hvor han slog sine folder som tjener Frandsen i DR-underholdningsprogrammet "Under Uret", der havde Hans Otto Bisgaard som studievært. Et makkerskab, der senere blev udviklet til også at omfatte fru Erna Iversen, som vi kender som den bredhoftede ejer af Kokkedal Ponyrideskole.

Hvis underholdningsværdien skulle stå mål med fremmødet af den ældre generation af "førstegangs døende" (som publikum blev kaldt), så var en 90 procent fyldt sal rammen om en publikumssucces. Men nej..... Med al respekt for fru Helgers ordstrøm, som får Niagara Falls til at ligne vandpjaskeri ved Møllehuset, så kom vi aldrig HELT op at ringe.

Samspillet med Peter Larsen kunne der ikke sættes en finger på. De passer fint sammen, men materialet var ganske enkelt for tyndt, og sketchene blev for lange og trættende. Humoren, som bliver frembragt, har sit udspring i tiden for 20-25 år siden.

Årene og udviklingen indenfor denne genre er løbet fra denne forestilling. Formen egner sig til 5 til 10 minutters indslag i et tv-underholdningsprogram, men en hel teaterforestilling på 2 x 1 time, holder ikke, og det er uanset hvilken politisk observans man måtte have.......desværre.

Kort efter forestillingen stillede aktørerne op i foyeren og besvarede beredvilligt på spørgsmål fra publikum samt modtog gaver med nordjyske specialiteter fra arrangørerne .

Vi skal jo dele lidt teatermasker ud, og på en skala fra 1 til 6, så havner - hvis vi skal være gavmilde - på skuffende 3 masker.