Efter et års kræftforløb svinger Karin B. Jensen igen saksen i Salon Klipz’n

- Jeg elsker mit arbejde, og jeg har aldrig været i tvivl om, jeg skulle tilbage til salonen, siger Karin B. Jensen, da vi møder hende i Salon Klipz’n, hvor hun serverer kaffe og hjemmebagte fastelavnsboller.

Hun blev udlært som frisør i 1999 og har været selvstændig i 15 år.

- Jeg havde faktisk aldrig haft et ønske om at blive selvstændig. Det var min søster, som dengang pressede på, men modet var der først året efter, at hun gik bort, fortæller Karin B. Jensen.

Storesøsteren døde af æggestokkræft. Hun blev kun 37 år. Karin B. Jensens far døde for 20 år siden af tarmkræft i en alder af 60 år. For to år siden fik hendes mor lungekræft. Hun døde 22. november af en hjerneblødning – midt i datterens sygdomsforløb.

- Jeg besøgte min mor hver dag. Aftenen før hun døde, pjattede vi sammen, men næste formiddag fik hun en hjerneblødning, og i løbet af 45 minutter var hun væk. Jeg har heldigvis min mand og to børn, men mine forældre og søster er væk. Det er p…. uretfærdigt med den kræftsygdom, og alle fire i vores familie blev ramt af kræft – endda fire forskellige kræftsygdomme, fortæller Karin B. Jensen.

Salon Klipz'n blev sat på standby 8. marts 2025. Forude ventede en operation, kemoterapi og strålebehandling.

- De første 12 gange kemo mærkede jeg ikke så meget, men de sidste fire var stærkere. Det var frygteligt. Det føltes som fem gange influenza. Aldrig mere, tænkte jeg.

Undervejs har Karin B. Jensen været flink til at komme med statusopdateringer på Facebook. 12. august skrev hun:

"Jeg har været lagt ned med ondt i maven, kvalme, total slap i knoglerne. Jeg skal have nr. 3 (kemo) på fredag, så må vi se, om det er det samme, eller der er noget andet. Men heldigvis kun to tilbage af dem. Så en pause på tre uger (hvor vores datter lige skal giftes), og så taget vi 15 stråler derefter. Savner jer allesammen, og satser på jeg vender tilbage 1. februar."

- Det gjorde på flere måder ondt at lukke salonen, men udgifter og indtægter har været de mindste af mine bekymringer. Den største bekymring har selvfølgelig været, om jeg havde en forretning at vende tilbage til, når jeg var klar.

Nu er Karin B. Jensen tilbage med saksen i Søndergade. Hun lægger ud med en arbejdsuge på 14 timer den første måneds tid, og når hun kigger ind i spejlet, ser hun en helt andet menneske, end hun var vant til. Det lange, lyse hår er blevet erstattet med kort, gråt hår, men det store smil og gode humør har hun stadig.

- Jeg er en anden person end den, jeg var før. Man får et andet syn på livet og finder sig ikke i noget mere. At sige, hvad man føler, har i starten været svært overfor nogle, men nødvendigt, fortæller Karin B. Jensen.

Hun har været stærk hele vejen igennem sit kræftforløb, men moderens død ramte hende hårdt.

- Da min mor gik væk, ramte det mig hårdere, end jeg regnede med. Sorgen er svær at komme over. Hun er jo den sidste, og jeg mangler hende ved min skulder, selv om jeg er 49 år.

Kaffen er drukket, og jeg tager den sidste bid af Karins dejlige fastelavnsbolle. En kunde kommer ind ad døren og skal klippes. Karin rejser sig og byder velkommen tilbage i salonen.

Måske sender hun også en venlig tanke til sin storesøster oppe i himlen.

- Jeg skulle være blevet selvstændig for mange år siden. Det er skønt at være sin egen herre. Jeg kan gøre tingene på min måde, og her i salonen skal alle føle sig velkomne og være sig selv.