Gå til hoved-indhold
05. februar 2026 - kl. 10.02

Ejendomsmægler Helge Smidt bliver en del af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Ejendomsmægler Helge Smidt har været ejendomsmægler i over 49 år, og har pr. 01.04.2026 aftalt, at hans ejendomsmæglerfirma i Søndergade i Frederikshavn overtages af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen.

Ønsket om at bevare kontakten til kunderne og branchen og bruge mindre tid på administration har fået Helge Smidt til at blive en del af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, der er et af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerfirmaer.

- Jeg kontaktede Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, da de også er et uafhængigt ejendomsmæglerfirma, og tilbød, at jeg kunne fortsætte som ejendomsmægler i de nye rammer på adressen i Tordenskjoldsgade 1 i Frederikshavn. Jeg må erkende, at det bliver sværere og mere krævende at drive en mindre ejendomsmæglerforretning, bl.a. på grund af den store administration som følger med, og at man er stort set på 24/7. Fremover får jeg kollegaer til at hjælpe med administrationen m.m., og jeg får derfor mere tid til kundekontakt og dermed salg af flere boliger, fortæller ejendomsmægler Helge Smidt.

Tom Madsen fra Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen supplerer:

- Vi har kendt Helge og hans forretning i flere år, og ved at det personlige salg betyder meget for Helge. Vi er glade for at Helge ønsker at fortsætte hos os, og nu får han endnu bedre tid og mulighed for at betjene hans mange trofaste kunder. Det er flot at Helge har kunnet drive forretning i så mange år, og vi er meget glade for. at Helge nu betror os opgaven med at drive hans virksomhed videre, og han også fortsat er del af dagligdagen. Sammen med resten af teamet i Frederikshavn står vi stærkt og glæder os til en fortsat god udvikling af butikken på Tordenskjoldsgade.

Helge Smidt kommer til at arbejde tæt sammen med Lærke Cecilia Pedersen og resten af afdelingen i Frederikshavn, som også har et tæt samarbejde med firmaets afdelinger i Hjørring og Brønderslev.

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen åbnede i 1995 i Randers og er siden vokset støt til en af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerfirmaer med nu 57 afdelinger på 52 lokationer i skrivende stund og over 200 ansatte. Firmaet er netop rykket ind i Frederikshavn med overtagelsen af Danboligs lokaler i Tordenskjoldsgade.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...