En plejehjemsplads i Frederikshavn Kommune er blevet alt for dyr
Spidskandidat Klaus Hjulmand (LA) har skrevet dette indlæg: En plejehjemsplads i Frederikshavn Kommune er blevet urimeligt høj. En helt almindelig beboer på et plejehjem i Frederikshavn ender hurtigt omkring 12.600–13.600 kroner om måneden – før medicin, frisør, fodterapi, forsikringer m.m.
Husleje (eksempel): 7.591 kr./md.
Forplejning/døgnkost : 4.261 kr./md.
Rengøring/vaskepakke: ca. 296–417 kr./md.
Vask og leje af linned: ca. 438–463 kr./md.
Summen lander typisk på ca. 13.000 kroner, hvis vi medtager et normalt aconto-forbrug til el/varme/vand.
De fleste beboere spiser små portioner og ofte mindre varieret end tidligere – alligevel er madudgiften bundet op på et statsligt loft (2025: 4.261 kr./md.), som kommunerne lægger sig op ad.
Det er ikke kommunens “frie pris” - loven sætter loftet. Men totalregningen bliver alligevel høj, når husleje, kost og servicepakker lægges sammen. For mange ældre er det en voldsom del af en folkepension – og den regning vokser ikke mindre af, at man også skal betale for diverse småting ved siden af.
Det kan og skal være bedre.
Mindre bureaukrati, mere gennemsigtighed: Borgeren og familien skal på én side kunne se hele regnestykket (husleje, kost, servicepakker, aconto) – og hvad der kan fravælges/justeres.
Reelt frit valg – også friplejehjem: Friplejehjem giver konkurrence på kvalitet, flere boligtyper og huslejeniveauer – og dermed valg for beboerne. Når der er alternativer, bliver både pris og kvalitet skarpere.
Stop dobbeltbeskatning ved livets afslutning: Vi mener, det er forkert, at efterladte i Danmark stadig rammes af boafgift ("arveafgift") af penge, der allerede er beskattet gennem et helt arbejdsliv. Når regningen for plejehjemsophold er så høj, skal staten ikke flå familien bagefter. Afgiften bør sænkes markant eller fjernes for nære arvinger.
Hvad kan Frederikshavn kommune konkret gøre nu?
Fuld pris, åbenhed på plejecentrene (én overskuelig side pr. hus) med alt inkl. – og et standardbudget, så pårørende kan se nettobeløbet efter boligstøtte.
Valgfri pakker: Gør det nemt at tilpasse kost- og servicepakker (fx “lille kost” eller fleksible vaskeriløsninger), så svage spisere ikke betaler for mængder, de ikke bruger. Mulighed for løsninger, hvor familien varetager nogle af opgaverne og dermed reduceret i prisen.
Plads til fripleje: Understøt etablering/udvidelse af friplejehjem – flere boligstandarder og huslejeniveauer bedre match for borgeren.




































