Gå til hoved-indhold
20. november 2025 - kl. 09.11

Erhvervshus Nord får en stærk medspiller: Skagen Havn bliver medsponsor

  • 1 af 1
    Direktør Willy B. Hansen, Skagen Havn, og erhvervsdirektør Niels Bay Christensen har indgået en tre-årig aftale.
Af: Michael Frederiksen

Skagen Havn indtræder som medsponsor i Vækst og Vilje-arrangementet, som Erhvervshus Nord står bag.

Skagen Havn og Erhvervshus Nord har netop indgået en tre-årig sponsoraftale, der gør Skagen Havn til medsponsor på erhvervshusets store Vækst & Vilje-arrangement i 2026, 2027 og 2028.

- Da Erhvervshus Nord gjorde os opmærksom på muligheden for at blive med-sponsor af Vækst og Vilje-arrangementet, var vi ikke i tvivl. Selvfølgelig ville vi støtte op. Vækst og Vilje er et vigtigt arrangement. Her standser man op og tager sig tid til at glædes over og hylde alle de handlekraftige og dygtige iværksættere og virksomheder i vores kommune, siger Willy B. Hansen, direktør i Skagen Havn.

Opbakningen fra Skagen Havn er værdifuld for Erhvervshus Nord.

- Vi er stolte af, at Skagen Havn bliver medsponsor af Vækst & Vilje. De er en vigtig vækstaktør i vores kommune, og med deres sponsorat sender de et signal om den betydning, vækstvirksomheder og iværksætter har i Frederikshavn Kommune, mener erhvervsdirektør Niels Bay Christensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...