09.01.2023 | Af: Michael Frederiksen
Farm Funs 13 krondyr stukket af - de er i Jerup
110985
110985
Farm Funs 13 krondyr er stukket af. De befinder sig i samlet flok omkring Jerup, oplyser Søren Kristensen, indehaver af dyre- og legeparken Farm Fun lige syd for Ålbæk.
Stormen i fredags brækkede en låge op, og derfor var det nemt for dyrene at stikke af. Søndag aften oplyser Søren Kristensen til Kanal Frederikshavn, at dyrene befinder sig ved Jerup, hvor de søndag blev fodret.
Det er ingen nem opgave at få dem hjem igen. Der er tale om store, hurtige og vilde dyr, der ikke bare kommer retur.
- Vi havde dem ude for nogle år siden, men der lokkede vi dem hjem igen, fordi vinden fik dem tilbage, siger Søren Kristensen.
Er der risiko for, at de ikke kommer tilbage på Farm Fun?
- Alle vores 13 dyr er ude, men vi har en god tro på, at vi kan få dem ind igen, lyder vurderingen fra Søren Kristensen.
Fredag blev alle dyr set i vandet, hvor de badede. "Alle kan trænge til en badeferie", skriver Frank Mirz, som har optaget denne video: