Fem år med hærværk, chikane og tavshed: "Vi vil bare have fred"
- Mor og datter er tydelig berørt af situationen. Foto: Charlotte Sørensen
I Frederikshavn bor en mor, hendes to døtre og deres moster sammen. På overfladen ligner deres hjem ethvert andet i nabolaget, men bag facaden udspiller der sig en mareridtslignende virkelighed. I snart fem år har familien levet med daglig chikane, trusler og frygt, som de føler bliver ignoreret af myndighederne. Nu står de overfor et valg, de aldrig havde forestillet sig: At forlade deres hjem.
- Det startede for snart fem år siden, hvor der kom tre unge drenge og fløjtede direkte ind ad vores vindue. Vi har hunde, og de blev bange. Min moster fortæller dem, de skal gå væk. Efterfølgende fortsætter chikanen. De kommer cyklende eller kørende forbi på knallert og i bil og banker hårdt på vores vinduer, fortæller 21-årige Emma Louise Sørensen.
Dét, der begyndte som drengestreger, har udviklet sig til noget langt mere uhyggeligt. Familien fortæller, hvordan de gentagne gange har fået kastet æg på deres vinduer, er blevet råbt ad og forfulgt. Ordene, de mødes med, er grove.
- Min mor og moster er blevet kaldt ’luderkællinger’ op til flere gange. Bankene på vores vinduer er blevet værre og hårdere – så hårde, at jeg kan mærke dem i væggen, siger Emma Louise Sørensen.
Emma Louise fortæller, hvordan hun og hendes hund engang blev konfronteret i parken bagved Frederikshavn Gymnasium:
- De trængte mig op i en busk, så jeg fik blå mærker. De råbte, de grinte. Jeg rystede og blev utrolig bange.
Chikanen har ikke kun fundet sted udenfor. Den er trængt helt ind i familiens hjem, hvor de oplever gentagne episoder, som går fra grov larm til farlige situationer.
- Min moster opdagede en aften, at de var ved at smide fyrværkeri ind ad vinduet. Der skete ikke noget, men det kunne have endt meget galt, fortæller Emma Louise Sørensen.
Et særligt skræmmende tilfælde fandt sted ved et vejkryds.
- De stoppede mig ved nogle hajtænder og omringede bilen, så jeg ikke kunne komme væk. De sagde: "Hvis du er modig nok, så stig ud og se, hvad der sker", fortæller 42-årige Charlotte Sørensen, mor til Emma Louise Sørensen.
Emma Louise Sørensen og Charlotte Sørensen tror, det er nogle de samme unge drenge, der chikanerer dem, som også chikanerer blandt andet René Wulff og andre borgere.
Situationen har ændret familiens hverdag radikalt. De føler, de lever i en konstant undtagelsestilstand.
- Mine børn og jeg kan ikke tage på ferie. Jeg tør ikke lade min søster være alene hjemme, fortæller Charlotte Sørensen.
Emma Louises hverdag har også ændret sig.
- Jeg tør ikke tage ud. Jeg har udsat min uddannelse. Jeg er ikke længere social. Jeg kan ikke arbejde om aftenen. Jeg er hele tiden på vagt, fortæller Emma Louise og tilføjer:
- Jeg har konstateret angst, og det er kun blevet værre med årene.
Familien føler sig overladt til sig selv.
- Politiet gør intet. Vi bliver ikke taget alvorligt, fortæller Charlotte Sørensen.
Ifølge familien er hjælpen aldrig kommet – og svarene, de har fået, har efterladt dem med en følelse af dyb magtesløshed.
- Politiet har engang sagt, at vi burde bage en kage og prøve at snakke med dem. Vi har prøvet at snakke med dem, men vi bliver mødt med ord som ’luder’.
Familien føler, at hver gang de ringer efter hjælp, er der aldrig en patrulje i nærheden.
- Politiet siger altid, at de ikke kan komme. Der er vigtigere ting, fortæller Charlotte Sørensen.
Efter gentagne anmeldelser, videoer, billeder og nødråb føler familien, at de er løbet tør for muligheder. Nu prøver de at få offentlighedens opmærksomhed – eller starte forfra i udlandet.
- Vi overvejer at flytte til Norge. Jeg har noget familie deroppe. Det er det eneste råd, vi har fået: Flyt væk. Men vi vil ikke flytte. Vi vil bare have fred, fortæller Charlotte Sørensen.
Familien kender ikke personligt nogle af de unge drenge, der chikanerer dem. Men de har en god fornemmelse af, hvem det er efterhånden.
