112
05. juli 2022 - kl. 11.07
Fiat 500 nu uden dæk - efterladt på murbrokker
Fiat-forhandler Helge Andersen på Toftegårdsvej i Frederikshavn mødte mandag morgen ind til et irriterende syn.
En Fiat 500, som stod foran bilforretningen, var placeret på nogle murbrokker fra en nærliggende byggeplads.
Tyve havde stjålet dæk og fælge og efterladt den lille Fiat på murbrokkerne.
Ifølge politiets oplysninger fandt tyveriet sted i perioden fra søndag kl. 16.30 til mandag kl. 7.30.
Har du set eller bemærket noget, eller har du andre oplysninger, som kan hjælpe politiet med opklaringen af denne sag, må du meget gerne ringe til politiet på 1-1-4.