Hvor blev løftet af de mest sårbare egentlig af?
Asbjørn Christensen, Frederikshavn, har skrevet dette indlæg: Når man som borger sætter sig med kommunens budgetter, er det ikke fordi, man forventer at blive underholdt. Men når det handler om mennesker i udsatte livssituationer, ja dem, der ikke altid råber højest, så håber man med spænding, at netop deres plads i regnestykket er sikret.
Men., her skuffer kommunen.
For sådan ser det desværre ikke ud i Frederikshavn.
Sidste år blev der skåret så markant på det sociale område, at det af vores egne byrådsmedlemmer blev beskrevet som: “Vi er helt inde ved benet.”
Fontænehuset, som for mange var et anker i en ustabil hverdag, blev ramt og måtte lukke. Samtidig reduceredes der i støttecentre, dagtilbud og personale. Lille-Skolen for Voksne, hvor psykisk sårbare kunne finde ro til læring i et trygt fællesskab, måtte skrue ned – og står nu over for lukning. Selv massørordningen til mennesker med psykiske belastninger og kroniske smerter blev fjernet.
Med det nye budget for 2025–2028 er der desværre ikke tegn på, at kursen vender. Faktisk tværtimod.
I budgettet står det sort på hvidt:
"Serviceniveauet på det specialiserede socialområde skal tilpasses landsgennemsnittet". Konkret betyder det, at der skal spares endnu flere millioner de kommende år: 1,6 mio. kr. i 2026 som vokser gradvist til 15,6 mio. kr. i 2028.
Der kommer altså ikke nye indsatser.
Ingen investering i øget forebyggelse på gadeplan, selvom hjemløseraten og udfordringerne blot stiger og stiger. Intet styrket fokus på fællesskaber for socialt udsatte og ensomme, ingen gadesygeplejerske, kun afmatning og langsom resignation.
Det vi havde håbet var "en midlertidig nødmanøvre", viser sig at være blevet en permanent kurs. En strategi.
En måde at løbe fra sit ansvar.
Alt dette sker, mens vi som kommune faktisk er forpligtet til at afhjælpe ensomhed – ved at støtte eksisterende fællesskaber og fremme nye. Det står i regeringens strategi "Sammen mod ensomhed", og det bakkes op af Ældre Sagen og en lang række social organisationer.
Den nationale strategi taler tydeligt om styrkning af fællesskaber, styrket opsøgende støtte og nære sociale tilbud. - Den handler om at forebygge, før ensomheden sætter sig fast.
Men., Frederikshavns budgetter peger i den stik modsatte retning.
Det kan godt være, at økonomien skal balanceres. Men skal det virkeligt igen og igen ske på bekostning af dem, der i forvejen har det svært?
Er det her den slags kommune, vi gerne vil være?
