Finaler i Skole-OL i København med lokal deltagelse
I denne uge afvikles finalerne i Skole-OL i atletik i Sundby Idrætspark i København. 4.B fra Sæby Skole var i aktion i går og opnåede en niendeplads ud af 37 deltagere i finalen.
4. klasserne dystede i følgende discipliner:
Turbokast
Speedbounce
Speedlængde
10x200m
20x60m hæk stafet
Medicinboldkast
Eleverne fra Sæby Skole klarede sig bedst i Speedbounce, hvor de opnåede en flot andenplads.
I Speedlængde kom sæbynitterne ind på fjerdepladsen.
Det blev til en 13. plads i 20x60m hæk stafet.
I 10x200 meter blev det til en 14. plads.
I Turbokast og Medicinboldkast måtte 4.B fra Sæby Skole tage til takke med en placering som nr. henholdsvis 22 og 24.
- Vi ender som nr. ni ud af 37 skoler fra hele landet. Det var en fantastisk tur arrangeret af forældrene. Oplevelsen har virkelig betydet noget for børnenes sammenhold, lyder meldingen fra 4.B.
Klassen takker Spar Nord, Sportigan Sæby og Salon Dorthe i Østervrå for opbakning til turen.
Torsdag deltager 6.C fra Sæbygårdskolen og Nordstjerneskolen i finalen i Skole-OL i atletik.
4.A, 4.B og 4.C fra Nordstjerneskolen deltog tirsdag i Skole-OL i brydning og bowling, ligeledes i København, og her lykkedes det at vinde bronze.