Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.12.2021 | Af: Michael Frederiksen

FitforKids fik overrakt hele 40.000 kroner

Frank Secher overrakte teamleder Mette Holt 40.000 kroner fra salget af Bykalenderen.
FitforKids i Frederikshavn fik i denne uge overrakt hele 40.000 kroner. Pengene skal bruges til at give børnene en oplevelsestur. Det var overskuddet fra salget af Bykalenderen i Frederikshavn, som blev givet videre til FitforKids.

 

FitforKids er en landsdækkende frivillig forening, der tilbyder gratis vægttabsforløb i Danmark til børn mellem 7-15 år og deres familier. Foreningens hovedkontor ligger i København. I Frederikshavn er Mette Holt teamleder.

- Tilbuddet er gratis, og det er både for børn og forældre. Vi tilbyder træning to gange om ugen, kostvejledning og vejning, oplyser Mette Holt.

FitforKids i Frederikshavn begyndte i november 2020, hvor tre instruktører var på camp. Ved den lejlighed blev Mette Holt udpeget som teamleder.

FitforKids-holdet i Frederikshavn består desuden af Tobias. Han er den unge mand, som børnene ser op til. Jesper er den, der "samler" op, mens Maria er kostvejleder. Mette Holt står som teamleder for alt det administrative, men er også træner.

FitforKids træner i vinterhalvåret mandag og lørdag i drengenes gymnastiksal på Frydenstrandskolen (Buhlsvej).

- Mandag er for børnene, hvor vi træner både løb, styrke og leger også. Lørdag træner forældre, søskende og børn sammen. Lørdag tilbyder vi også vejning og kostvejledning. Det er gratis for alle at komme, og derfor vi søger støtte til holdet som tøj, redskaber med mere, siger Mette Holt.

Ud over 40.000 kroner fra Bykalenderen har FitforKids fået 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden. Intersport Frederikshavn. Kids Cool Shop, Frederikshavn Svømmehal og SAL Tryk har også forsødet tilværelsen for FitforKids i Frederrikshavn.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close