Gå til hoved-indhold
29. august 2026 - kl. 21.08

Udendørs fanzone åbner to timer inden søndagens hjemmekamp mod Sønderjyske

  • 1 af 1
    Aleksi Halme blev kåret til kampens spiller, da White Hawks i fredags tabte 3-4 til Aalborg Pirates. Søndag er finnen en af fire White Hawks-spillere, som skriver autografer efter hjemmekampen mod Sønderjyske. Foto: White Hawks
Af: Michael Frederiksen

Mindre end to døgn efter nederlaget på 3-4 til Aalborg Pirates i sæsonpremieren i Metal Ligaen spiller Frederikshavn White Hawks igen hjemme i Nordjyske Bank Arena.

Der er kampstart søndag kl. 15.00 mod Sønderjyske, men fanzonen åbner allerede kl. 13.00 med hygge og oplevelser for hele familien.

I samarbejde med Royal Unibrew, Mobildiskotek Unique og XL Byg Elling Tømmerhandel byder White Hawks alle velkomne i den udendørs fanzone.

Mobildiskotek Unique vil frem til kl. 14:45 sætte stemningen med god musik.

- Kom i god tid og start dagen i vores udendørs fanzone. Her kan der købes mad, og både store og små kan prøve kræfter med masser af sjove aktiviteter og konkurrencer, oplyser White Hawks.

Prøv blandt andet:

  • Fodbold
  • Teknikspil med puck
  • Bordishockey
  • Bordfodbold

Alle aktiviteter er gratis.

Før og under kampen kan du deltage i PUCKJAGT og få chancen for at vinde fede præmier.

Efter kampen er der autografskrivning i cafeteriet med Louie Roehl. Aleksi Halme, Anton Stenbakken og Johannes Borup Olesen.

Børn til og med 15 år har gratis entré. Andre kan købe billet her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...