Socialpsykiatrien: Der er behov for politisk handling – ikke flere forklaringer

Tidligere borgmester Birgit Hansen kendte området særdeles godt, allerede fra sin tid som formand for 
Socialudvalget, og hun fulgte gennem årene med i, hvad der foregik i socialpsykiatrien. Det var blandt andet 
mig, der i sin tid skrev det såkaldte "Bambi-brev" til Birgit Hansen – en henvendelse, der netop satte fokus 
på forholdene og problemerne på området.

Derfor findes der også en historik og en politisk viden om, at udfordringerne i socialpsykiatrien ikke er opstået fra den ene dag til den anden. Det handler først og fremmest om mennesker. Om medarbejdere, som gennem mange år har ydet en stor indsats for nogle af kommunens mest sårbare borgere. Og det handler om de borgere, som er dybt afhængige af tryghed, kontinuitet og medarbejdere, de kender og har tillid til.

Skattekronerne skal ikke bruges på endnu en dyr konsulentundersøgelse 
Jeg håber meget, at løsningen på problemerne ikke igen bliver, at Frederikshavn Kommune bruger et stort 
beløb på eksterne konsulenter – eksempelvis endnu en undersøgelse fra Crecea eller lignende. Vi har 
tidligere set den slags forløb. Efter problemerne omkring den tidligere nogle år tilbage, blev der brugt 
ressourcer på undersøgelser og efterfølgende tiltag. Derfor må man med rette spørge: Hvad har kommunen 
lært? For hvis vi få år senere igen står med alvorlige problemer omkring arbejdsmiljø, ledelse, sygefravær 
og medarbejdernes trivsel, er løsningen så virkelig endnu en konsulentrapport? Efter min mening er tiden 
kommet til handling.

Et personale, der er kørt ned 
Det billede, der tegner sig, er alvorligt. Medarbejdere er pressede, sygefraværet er stort, og der er skabt en 
utryghed, som ikke hører hjemme på en kommunal arbejdsplads. Jeg oplever beretninger om en 
ledelseskultur, hvor medarbejdere er bange for konsekvenserne, hvis de siger deres mening eller stiller 
kritiske spørgsmål.

Hvis medarbejdere går på arbejde med frygt for at miste deres job, har man et grundlæggende ledelses- og arbejdsmiljøproblem. Det bør få alle alarmklokker til at ringe – også på borgmesterkontoret. En arbejdsplads inden for socialpsykiatrien kan ikke fungere ordentligt, hvis medarbejderne mistrives. Det rammer i sidste ende de psykisk sårbare borgere, som kommunen har et særligt ansvar for.

Hvor ligger ansvaret?
Hvis en ledelse har været med til at skabe et arbejdsmiljø præget af utryghed, højt sygefravær og manglende tillid, må kommunen også turde placere et ledelsesmæssigt ansvar. Det kan ikke være de almindelige medarbejdere, der igen og igen skal betale prisen. Og hvis problemerne ender med aftrædelsesordninger til ledere, samtidig med at dygtige medarbejdere mister deres arbejde, vil mange borgere med god grund have svært ved at forstå kommunens prioriteringer.

Hvorfor afskedige medarbejdere med årtiers erfaring? 
Jeg har også meget svært ved at forstå, at kommunen vælger at afskedige medarbejdere, som kommunen har haft glæde af i årtier. Hvorfor undersøger man ikke alle muligheder for omplacering? Frederikshavn 
Kommune er en stor arbejdsplads. Når man har medarbejdere med mange års erfaring, stor faglig viden og 
et indgående kendskab til socialpsykiatrien og borgerne, bør første tanke være:

Hvordan kan vi bevare disse kompetencer i kommunen? Ikke: Hvordan kommer vi af med medarbejderen? 
Mange års erfaring kan ikke erstattes fra den ene dag til den anden. Når kommunen siger farvel til erfarne 
medarbejdere, mister man samtidig værdifuld viden, relationer og kompetencer.

Hvilket signal sender Frederikshavn Kommune til syge medarbejdere? 
Særligt alvorligt finder jeg det signal, kommunen sender, når en meget syg medarbejder afskediges. Jeg er 
klar over, at kommunen ikke offentligt kan kommentere konkrete personalesager. Men borgmesteren og det 
politiske niveau kan og bør forholde sig principielt til, hvilken personalepolitik Frederikshavn Kommune 
ønsker at stå for.

Hvilket signal sender det til de øvrige medarbejdere? Og hvilket signal sender det til mennesker, der overvejer at søge arbejde i Frederikshavn Kommune? Vi taler konstant om problemer med at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere inden for social- og omsorgsområdet. Derfor hænger det dårligt sammen, hvis medarbejderne samtidig får en oplevelse af, at mange års loyalitet og indsats ikke giver nogen tryghed, når livet pludselig rammer med alvorlig sygdom. Det gør efter min opfattelse ikke Frederikshavn Kommune til en mere attraktiv arbejdsplads. Tværtimod.

Borgmesteren må på banen 
Kære Jon Andersen – jeg mener, at tiden er kommet til, at du som borgmester går aktivt ind i denne sag. 
Ikke for at blande dig i konkrete personalesager, som naturligvis skal behandles efter gældende regler, men 
for at sikre, at der bliver taget politisk ansvar for den situation, der er opstået.

Jeg håber derfor, at du vil være med til at sikre: 
• at problemerne i socialpsykiatrien bliver taget alvorligt og håndteret hurtigt, 
• at medarbejdernes oplevelse af arbejdsmiljøet bliver hørt, 
• at ledelsens rolle og ansvar bliver undersøgt, 
• at mulighederne for omplacering altid undersøges grundigt, før mangeårige og kompetente 
medarbejdere afskediges, 
• at alvorligt syge medarbejdere behandles med værdighed og ordentlighed, 
• og at kommunens skattekroner bruges på at løse problemerne frem for endnu en dyr 
konsulentundersøgelse, hvis kommunen allerede har den nødvendige viden.

Socialpsykiatrien arbejder med nogle af de mennesker i vores kommune, der har allermest brug for stabilitet 
og tryghed. Derfor har vi også brug for medarbejdere, der føler sig trygge, værdsatte og respekterede. Når medarbejderne mister trygheden, mærker borgerne det.

Jeg håber derfor, at du vil lytte – ikke kun til ledelsen og administrationen, men også til medarbejderne og 
de borgere, der hver eneste dag oplever konsekvenserne af de beslutninger, der bliver truffet.

Der er brug for at genopbygge tilliden til socialpsykiatrien i Frederikshavn Kommune. Det kræver ikke nødvendigvis endnu en rapport. Det kræver mod til at lytte, tage ansvar og handle.