Gå til hoved-indhold
13. februar 2026 - kl. 00.02

Fond med hjemsted i Frederikshavn har igen uddelt midler

  • 1 af 1
    Advokat Jakob S. Johnsen, HjulmandKaptain i Frederikshavn, er bestyrelsesmedlem i fonden.
Af: Michael Frederiksen

Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat har igen uddelt midler.

Fonden ”Anna og Jens Marinus Madsen samt Ida og Niels Kristian Madsens mindelegat” er en fond med 
hjemsted i Frederikshavn og er stiftet af midlerne fra boet efter Hr. Niels Kristian Madsen, som afgik ved 
døden 14. februar 2020.

Fonden har igen i december 2025 uddelt midler. Der er blandt andet uddelt legater á 4.000 kroner til 
personer med vanskelige økonomiske forhold. Derudover er der givet legater til foreninger og lignende, 
idet fonden blandt andet har ydet støtte til følgende:

  • Dansk Folkehjælp Frederikshavn: 50.000 kroner
  • Menighedsplejen i Frederikshavn: 25.000 kroner
  • Støtte- og Krisevagtforeningen for Frederikshavn Krisecenter: 5.000 kroner
  • For Retfærdigheden i Sæby: 13.620 kroner
  • Den Selvejende Institution Knivholt Hovedgaard: 10.000 kroner
  • Sæby Strandpark (via Sæby Erhvervsforening): 25.000 kroner

Advokat Jakob S. Johnsen, HjulmandKaptain, som er i fondens bestyrelse oplyser følgende:

- Formålet med fonden er gennem årlige legattildelinger at yde økonomisk støtte til almenvelgørende 
formål, herunder at yde støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige 
økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan 
karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.

Fonden forvaltes af en bestyrelse bestående af tre medlemmer og består af Henning Hedegaard, der siden 1968 har arbejdet med landbrug, blandt andet egen mælkeproduktion helt frem til 2009, erhvervsejendomsmægler Tommy Kruse Fuglsang, Nordicals Erhvervsmæglere og Nybolig Frederikshavn, og 
advokat Jakob S. Johnsen, HjulmandKaptain i Frederikshavn.

Det er bestyrelsens opgave at uddele fondens midler i overensstemmelse med fondens formål. Bestyrelsen opfordrer foreninger og lignende til at søge om støtte til projekter, som falder inden for fondens formål.

Advokat Jakob S. Johnsen, HjulmandKaptain, oplyser at, ansøgere, som mener at opfylde betingelserne for 
tildeling af legater, kan søge hele året.

Ansøgning med relevant dokumentation skal indgives til advokatfirmaet HjulmandKaptain i Frederikshavn 
via e-mail. Yderligere information om ansøgningsprocessen findes på hjemmesiden 
www.hjulmandkaptain.dk under Fonde og Legater.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...