Frederikshavn Kommune nr. 35: Så ofte går danskerne til tandlægen

Smilet siges at være den korteste vej mellem to mennesker. For mange er vejen blevet længere, og ofte afhænger det af dit postnummer.

I Allerød Kommune har knap syv ud af 10 voksne været hos tandlægen det seneste år, mens det i Ishøj Kommune gælder knap fire ud af 10. Det viser tal fra Danmarks Statistik som Sehested Tandlægerne har bearbejdet.

De markante forskelle på tværs af landet vækker bekymring hos Søren Sehested, klinikejer og tandlæge hos Sehested Tandlægerne. Ifølge ham peger tallene på, at flere fravælger tandlægebesøg af økonomiske årsager og usikkerhed om fremtiden.

- Mange er påvirket af stigende priser, høje renter og uro i verden, og når den bekymring fylder, begynder man at holde ekstra godt fast i pengene. Det overraskende er, at det ikke kun er luksus, der spares væk, men også sundhed, siger Søren Sehested.

Det er velkendt, at der er en tydelig sammenhæng mellem økonomi og tandsundhed. Jo dårligere man er stillet socioøkonomisk, jo dårligere er ens tandsundhed også typisk. Når hverdagen er presset, bliver tandlægebesøgene færre, og i nogle tilfælde fravælges de helt.

- Mange steder kæmper familier med at få økonomien til at hænge sammen. Kombinér dette med, at mange oplever en generel usikkerhed om fremtiden på grund af uro i verden og stigende priser - det får den uheldige konsekvens, at tandsundhed nedprioriteres. Det ses tydeligt i den historiske data, og nu kan vi ligeledes se, at visse områder er mere udsatte end andre, udtaler Søren Sehested.

Danmarkskort afslører markante forskelle på kommunerne
Som det fremgår af kortet, er der stor forskel på, hvor ofte personer tager til tandlægen.

Her ligger de nordjyske kommuner:
5. Rebild 62,9
7. Mariagerfjord 61,7
16. Læsø 60,6
18. Hjørring 60,6
21. Brønderslev 60
35. Frederikshavn 58,1
37. Janmmerbugt 57,9
41. Vesthimmerlands 57,4
53. Aalborg 56,4
55. Thisted 56,3
58. Morsø 55,5

Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at danskernes tandlægebesøg har været støt faldende siden 2006. Det er en bekymrende tendens, mener Søren Sehested, som ikke ser faldet som et tegn på bedre tandsundhed. Tværtimod.

- Jeg er overbevist om, at det ikke skyldes, at danskerne har fået sundere tænder. Vi oplever i stedet, at flere udskyder større behandlinger, og vi får generelt flere afbud begrundet i økonomi end tidligere. Mange holder igen på forbruget, fordi de føler sig økonomisk utrygge, vurderer han.

Uligheden kræver mere end en tandkonto
Regeringens nyindførte tandkonto kan blive et skridt i den rigtige retning, når det gælder forebyggelse og adgang til tandlægen, men ifølge Søren Sehested er det langt fra en komplet løsning.

- Alt, hvad der kan gøre det lettere økonomisk at gå regelmæssigt til tandlæge, er grundlæggende positivt. For mange er det netop udgiften, der gør, at man udskyder eller helt springer besøgene over. Hvis tandkontoen kan sænke den barriere, kan den være med til at få flere tilbage i tandlægestolen, siger han. 

Samtidig deler han den bekymring, som flere i branchen har rejst: at den nye ordning finansieres ved at fjerne eksisterende tilskud, og på den måde risikerer man at rykke tilskudsmidlerne fra syge patienter til raske patienter.

- Jeg er nervøs for, at den nye aftale i praksis kan komme til at forringe tandsundheden for nogle af dem, der har allermest brug for hjælp. Det gælder for eksempel patienter med parodontitis, som i dag får målrettede tilskud til deres behandling. Hvis de tilskud forsvinder, kan regningen - og de tilhørende sundhedskonsekvenser - blive uoverskuelig for mange, siger Søren Sehested.

Han understreger, at uligheden ikke udelukkende er en økonomisk kamp, men også en informationskamp. 

- Det handler også om oplysning og forebyggelse. Vi skal især have de unge og de økonomisk pressede grupper til at forstå, at regelmæssige tandlægebesøg ikke er en luksus, men en investering i både sundhed og privatøkonomi. Jo tidligere problemer opdages, jo nemmere og billigere er de at behandle.

Ifølge Søren Sehested bør tandkontoen derfor gentænkes, så den ikke risikerer at forværre tandsundheden blandt de mest udsatte. Samtidig efterlyser han målrettede oplysningskampagner, hvis den sociale ulighed i tandsundhed reelt skal mindskes.

Tallene taler nemlig deres eget tydelige sprog: Der eksisterer en social ulighed i tandsundhed på tværs af landet - og et sundt smil bør ikke afhænge af dit postnummer. 

Om tallene
Tallene i artiklen bygger på data fra Danmarks Statistik. Opgørelser over tandlægebesøg er sammenholdt med indbyggertal for hver kommune for at beregne den procentvise andel af voksne borgere, der har haft kontakt med tandlægen inden for det seneste år.

"Det seneste år" dækker her over 2024, som er den nyeste tilgængelige opgørelse. Analysen omfatter voksne defineret som personer over 20 år. Data er efterfølgende bearbejdet og analyseret af Sehested Tandlægerne. 

Tallene er opgjort efter borgerens bopælskommune, og ikke hvor behandlingen har fundet sted.