Frederikshavn Kommune overraskede ny landstræner med en buket roser
Danmarks kvindelandshold i håndbold, som i øjeblikket gæster Frederikshavn, havde torsdag åben træning, og der ventede den nye landstræner, Helle Thomsen fra Frederikhavn, en overraskelse.
Til denne træning overrakte formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Peter Laigaard (A) på Frederikshavn Kommunes vegne en stor buket roser til Helle Thomsen for at ønske hende tillykke med landstrænerjobbet og får at byde hende velkommen hjem.
- Helles landstrænerjob er noget, som vi er meget stolte over i Frederikshavn, og det var en ære for mig at få lov til på kommunens vegne at byde hende velkommen hjem, fortæller Peter Laigaard.
Han har igennem årene fulgt Helle Thomsen, særligt da hun var både spiller og træner i FfI Håndbold.
På lørdag kl. 16.00 debuterer Helle Thomsen som dansk landstræner. Det sker kl. 16.00 i en fyldt Arena Nord mod Island.