Gå til hoved-indhold
03. maj 2026 - kl. 00.05

Fuldt hus i Maskinhallen, da Ulla Henningsen fortolkede Liva Weels sange

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

HK Lokalrådet i Vendsyssel og Frederikshavn Teaterforening præsenterede torsdag eftermiddag en sand perle for alle de gæster, der kunne være i en fyldt sal i Maskinhallen i Frederikshavn.

Der var nemlig besøg af Ulla Henningsen, der sammen med jazzpianist Nicolaj Hess fortolkede de smukke og stemningsfyldte sange af Liva Weel.

- Det var umuligt at lade være at synge med, og vores stemmer nød de to på scenen, fortæller formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Sangen "Man binder os på hånd og mund" blev i 1992 også populær blandt unge, da Ulla Henningsen sang den i forestillingen "Kald mig Liva".

- På scenen torsdag eftermiddag tog Ulla Henningsen os i sin hule hånd. Med charme, fandenivoldskhed og stilsikker fortolkning blev vi grebet af stemningen, og der var af og til helt tyst. De sange gik lige i hjertet, siger Lilly Pedersen.

Ingen kunne undlade at nynne på vej hjem, mener teaterforeningens formand.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...