Grundlovsmøde: Venstre i Frederikshavn Kommune vil skabe en ny tradition
Venstre i Frederikshavn Kommune ønsker at skabe en tradition med afholdelse af grundlovsmøde. I år finder det sted fredag 5. juni på Bådhusvej 4 i Jerup.
- Derfor håber vi, at mange vil møde op i Jerup kl. 9.30 til rundstykker og hjælpe med at skabe en skøn grundlovsdag-tradition, siger Louise Jæger på vegne af arrangørgruppen.
Efter morgenkaffen er der kortere taler, som ikke må være partipolitiske, men med fokus på grundloven, samfund og demokrati.
Talerne er borgmester Jon Andersen, gruppeformand Mogens Brag, regions- og byrådspolitiker Mette Hardam samt Bodil Krogh, yngste kvinde i Venstres byrådsgruppe.
- Vi har bestilt godt vejr, således at vi sammen udenfor og efter talerne kan nyde musikindslag fra Boilers. Tag derefter dem du kender under armen og kom til nogle hyggelige timer, hvor vi sammen fejrer og anerkender vores skønne samfund, siger Louise Jæger.
Tilmelding sker på mail. Det koster 50 kroner at være med. Beløbes betales ved tilmelding til MobilePay 609352.




































