Gå til hoved-indhold
26. juni 2025 - kl. 22.06

Hjemmepleje: Borger truer med at politianmelde byrådsmedlemmer

  • 1 af 1
Af  Marianne Bille Jensen

Marianne Bille Jensen har skrevet dette åbne spørgsmål til Frederikshavn Byråd. Det gælder især de, der sidder i Sundhedsudvalget. Og jeg forventer et svar, med mindre de ønsker en politianmeldelse. Jeg har fulgt debatten nøje omkring hjemmeplejen. Jeg er optaget af, at ældreplejen forbedres, og at personalet behandles ordentligt. Og får mere frie hænder og tid til opgaven.

For mange år siden blev der indført noget, der hedder fritvalgsordninger, altså må de ældre selv bestemme, om de vil modtage ydelsen fra privat udbyder eller fra kommunen.

Jeg har talt med mange, og jeg kan konstatere, at de er yderst tilfredse med den private hjemmepleje.

Især har rigtig mange fremhævet Nii’s Hjemmepleje som et fantastisk firma, hvor hjertet er på rette sted. Og hvor der gerne ydes en ekstraordinær indsats, og ikke altid skules firkantet til, om man lige skal bukke sig og tørre op eller hjælpe med noget, som måske ikke lige står nedskrevet.

Men jeg er rystet over at konstatere, at Frederikshavn Kommune gør alt, hvad de kan for at genere Nii’s Hjemmepleje. Og ikke samarbejder, men direkte modarbejder de private udbydere.

Kommunen sætter himmel og hav i bevægelse for at få borgerne til ikke at vælge en privat udbyder.

Nu er det sådan, at kommunen er mere fastlåst og ikke så fleksibel som de private, og det betyder meget.

Det er mennesker, man arbejder med, og ikke papkasser.

Og jeg har længe råbt op om, at den hjemmepleje og især rengøring, de ældre tilbydes, er under alt kritik. Det er direkte sundhedsskadeligt, at der ikke gøres bedre rent.

Jeg ved, mange er ualmindeligt godt tilfredse med Nii’s Hjemmepleje. Og det er rystende at se, hvordan firmaet behandles af kommunen.

Lige for tiden kan de ikke tilgå deres dokumentation om borgerne. Og kører mere eller mindre i blinde, da de ikke kan få de nødvendige informationer om borgerne.

Nu vil jeg så rigtig gerne, om en politiker fra Sundhedsudvalget her vil komme med svar på følgende:

Tager I ansvaret for, hvis der sker fejl på grund af, at firmaet ikke kan tilgå information om borgerne?

Jeg mener, det er ulovligt, og faktisk bør politianmeldes. Det hører ingen steder hjemme det, der foregår.

Nu er det sådan, at der på landsplan er indført fritvalgsordninger, og så må kommunen acceptere det og ikke tage borgerne som gidsler i deres jagt på at forhindre de private i at udføre deres arbejde.

Lige nu kan Niis’s Hjemmepleje ikke søge information om deres borgere. Det kan være livsvigtige oplysninger, og det skal simpelthen stoppe, at kommunen forhindrer firmaet i det.

Hvorfor gør Frederikshavn Kommune alt, hvad de kan for at genere de private udbydere til fare for de ældre?

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...