Gå til hoved-indhold
29. maj 2026 - kl. 08.05

HR-chef fra Skagen-virksomhed modtager Industriens Initiativpris 2026

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

HR-chef i Scandic Pelagic, Susanne Nielsen, er blandt prismodtagerne, når Industriens Lærlingepris og Initiativpris 2026 bliver uddelt fredag den 29. maj på Industrimuseet Horsens.

For første gang nogensinde uddeler Industriens Fællesudvalg (IF) ved DI og 3F Industri Industriens Lærlingepris og Initiativpris til otte dygtige nyudlærte lærlinge og to ildsjæle, som har gjort en særlig indsats indenfor uddannelsesområdet i industrien.

Prisoverrækkelsen er en af årets vigtigste fejringer af faglærte og finder sted senere i dag på Industrimuseet Horsens.

Foruden de dygtige prismodtagere er deres familier, virksomheder og faglærere også inviteret med til den store fejring.

Initativprisen gives til to personer, herunder Susanne Nielsen, som har gjort noget særligt indenfor uddannelsessektoren i industrien. Susanne er HR-chef i Scandic Pelagic i Skagen. Hun er blevet indstillet til prisen af skoler og lokalrepræsentanter for 3F.

I indstillingen lyder det blandt andet:

- Susanne er en foregangskvinde, der har formået at løfte en hel sektor på uddannelsesområdet. Hun er drivkraften bag lokalt forankrede uddannelsesløsninger, som har givet ufaglærte adgang til at få en erhvervsuddannelse. Hun har banet vejen for, at mange ufaglærte skagboere er blevet faglærte. Desuden har hun ydet en kæmpe indsats for tosprogede medarbejdere, hvilket har haft afgørende betydning for væksten i Skagen.

Selv giver Susanne Nielsen følgende reaktion på at være blandt de to modtagere af Initiativprisen:

- Jeg er dybt beæret over at modtage Initiativprisen. Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg sidder i det nordligste nord, hvordan har I fået øje på mig helt heroppe?, siger Susanne Nielsen. 

Velkomsttalen til prisoverrækkelsen blev holdt af byrådsmedlem i Horsens Kommune, Michael Nedersøe (DF). Han blev efterfulgt af folketingsmedlem Thomas Monberg (S). Derudover holdte formandskabet for Industriens Fællesudvalg (IF), hhv. formand for Industriens Fællesudvalg og chefkonsulent i DI, Christine Bernt Henriksen og næstformand i Industriens Fællesudvalg og næstformand i 3F Industrigruppen, Pia Maul Andersen, hver især tale.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...