Gå til hoved-indhold
30. maj 2025 - kl. 00.05

IF Skjold Sæby slår topholdet, FfI-sejr over AaB, SEIF taber på hjemmebane

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

IF Skjold Sæby imponerede med en sejr over topholdet i Jyllandsserien 2. Søndag kl. 14.00 mødes FfI og SEIF i forårets andet lokalbrag i serie 1. FfI vandt i denne runde ude over AaB, mens SEIF tabte på hjemmebane til LKB/Gistrup.

Jyllandsserien 2, pulje 3:
IF Skjold Sæby vandt på eget græs med 2-0 over topholdet Aalborg Chang. Tre sejre i de seneste fire kampe betyder, at Skjold for alvor ligner et hold, som også spiller i Jyllandsserien 2 efter sommerferien. 

Serie 1, pulje 6:
FfI vandt 2-0 ude over bundholdet AaB. Sebastian Venø Frandsen, hjemme på sommerferie fra USA, og Malte Koch scorede de to mål. Med sejren overhalede FfI lokalrivalerne fra SEIF, der hjemme tabte 2-3 til LKB/Gistrup. SEIF førte 2-1 i pausen efter scoringer af Søren Mølbjerg Toft Jensen og Jeppe Birklykke.

Serie 2, pulje 12:
FfI tabte med tenniscifre (1-6) i Dronninglund IF. FfI ligger sidst med blot to point.

Serie 3, pulje 24:
Det har været en skuffende uge for Østervrå IF, som mandag tabte 0-4 til Hjørring IF. Torsdag endte hjemmekampen mod Dybvad/Hørby 4-4. Gæsterne kom foran 3-0 i første halvleg, men ØVI vendte og førte med 4-3, inden Dybvad/Hørby udlignede.

Det var et vigtigt point foran Dybvad/Hørby, som nu er ét point foran Tornby IF og Skagen IK i bunden. Sidstnævnte tabte 0-8 hjemme til Bindslev/Tversted IF.

Serie 4, pulje 48:
Bangsbo Freja - FfI: 1-5
Sindal - SEIF: 2-4
IF Skjold Sæby - Bindslev/Tversted IF: 9-2
Jerup/Aalbæk - FC Vakok: 0-6

FfI topper fortsat puljen foran IF Skjold Sæby.

Serie 4, pulje 50:
Voerså IF - Hals FS: 4-1
Østervrå IF - Asaa/Hjallerup: 2-1

Med sejren overtog Voerså IF førstepladsen fra netop Hals FS.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...