Gå til hoved-indhold
27. august 2025 - kl. 00.08

Peter E. Nielsen har ikke det politiske format til at sætte sin egen dagsorden

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af  Inger Støtt

Inger Støtt, Skagen, har skrevet dette indlæg: Formand for Plan- og Miljøudvalget, Peter E. Nielsen, har travlt med at forsvare de helt horrible lange ekspeditionssager i Plan- og miljø – herunder udvalget for den politiske behandling af området.

Udvalgsformanden henviser til loven, der skal overholdes? Hvilken lov er det, som udvalgsformanden konkret henviser til?

Planloven er ikke bare fra det forrige århundrede, men også fra det forrige årtusinde! Som de tre erhvervsformænd ytrer må man da i et moderne demokrati skele til udviklingen i landområderne, hvor nedlagte og udtjente landbrugsejendomme jo ikke bare skal hensygne til forfald, men anvendes til nutidens behov, som i de tilfælde, som udvalgsformanden selv henviser til!

Og så er der jo mulighed for dispensationer som kompensation for mangel på igangsætning af nye lokalplaner, som kommunen med socialdemokratisk flertal i forvejen er verdensmester i.

En udvalgsformand er ikke en personalechef, der kan diktere en afdelings ”gøren og laden” - og en udvalgsformand kan heller ikke fyre en medarbejder. Det kan kun en borgmester! En udvalgsformand har kun ét gøremål: At være politisk formand for udvalget!

Men desværre er Peter E. Nielsen blevet en del af en politisk administration uden selv at kunne sætte en dagsorden. Det lader han administrationen tage ansvaret for. Det er ikke bare betænkeligt, men også til fare for det kommunale demokrati.

Forvaltningen skitserer en mulig handlingsvej. Politikerne træffer beslutningerne! Peter E. Nielsen har ikke det politiske format til at sætte sin egen dagsorden.

Peter E. Nielsen henviser til sin tavshedspligt! Respekt for det; men alle kan jo læse et sagsforløb i www.weblager.dk, hvis ikke dokumenterne er låst, hvilket de oftest er i Frederikshavn Kommune!

Peter E. Nielsen vil nu ”speede op” - og hvad betyder det konkret? Vi kan ikke længere leve med de lange ekspeditionstider i Teknik- og Miljø. Peter E. Nielsen må derfor opfordre sin partifælle, borgmester Karsten Thomsen, til at tage affære og trykke på speederen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...