Indrømmet: At tage ansvar for en kommune kan være svært, Jan Bjeldbak
Anders Brandt Sørensen (stadig borgmesterkandidat for Socialdemokratiet) har skrevet dette svar til Venstres gruppeformand, Jan Bjeldbak: Jeg vil gerne forsøge at uddybe. Nu mindes jeg imidlertid ikke, at jeg i denne budgetproces har forholdt mig til Jan Bjeldbaks ageren på vegne af Venstre. Jeg husker alene, at jeg roste Socialdemokratiet for at tage det tunge ansvar med at få kassen til at stemme på det meget følsomme område inden for ældre, pleje og handicappede. Og det er et tungt ansvar.
Da jeg sad i byrådet i otte år, var der rigtig mange svære beslutninger, som der skulle tages ansvar for. Jeg lovede mig selv, at hvis ikke jeg var i stand til at tage ansvar, så ville jeg aldrig vælge at stikke hovedet i busken og undlade at stemme. Som jeg ser det, er der kun to muligheder:
- Stem for budgettet, eller
- Lav et alternativt budget
Og det har de 29 byrådspolitikere lovet vælgerne ved sidste valg, at de vil tage ansvar for. Derfor er det også lidt ”Omvendtland”, når en af de 29 byrådspolitikere – ovenikøbet på vegne af et helt parti – begynder at tillægge mig ansvar for de nuværende beslutninger.
Det var rent faktisk derfor, jeg roste Socialdemokratiet i udvalget: fordi de tog ansvar. Og jeg vil ikke pynte mig med lånte fjer – rosen tilkommer dem.
Jeg har forsøgt at opstille de to muligheder, som ansvarlige partier har, når der skal laves budget. Jeg skal ikke gøre mig til herre over, om der findes en tredje mulighed: at undlade. Lukke øjnene. Gemme sig. Det har jeg så tit haft lyst til – ikke mindst da jeg sad som formand for Børne- og Ungdomsudvalget. Hold fast, en myriade af ubehagelige beslutninger!
Det lykkedes os imidlertid at finde en anden vej: stoppe 1 %-besparelsen på børneområdet og finde ekstra midler til daginstitutioner (vel at mærke før minimumsnormeringer). Jeg tror, det var 18 pædagogiske medarbejdere – men du må ikke hænge mig op på det præcise tal. Vi fik afskaffet rullende indskoling med et bredt flertal, selvom Venstre skulle overtales en del for at gå med til afskaffelsen. Heldigvis var Venstre med til sidst. Det er jeg glad for. Og jeg håber, at vi i hvert fald nu er enige om, at det ikke skal genindføres?
Men jeg kan altså ikke slippe tanken om, at Venstre – som Jan Bjeldbak skriver på vegne af – måske har en pointe: Er der en vej, som er en anden end mine to ret ubehagelige veje? Kan vi løse kommunens problemer ved at undlade? Kan vi bare stemme blankt, når tilværelsen bliver svær?
Jeg indrømmer, at jeg selvfølgelig tvivler på det. Men jeg har også lovet mig selv at have et åbent sind over for alternative tilgange. Derfor vil jeg gerne – på vegne af Socialdemokratiet – invitere Venstre til en fælles drøftelse med overskriften:
Hvordan tager vi ansvar for vores kommune?
Lad os sammen drøfte det – helst så alle dem, der har lyst, også kan være med. Vi har allerede i Socialdemokratiet arrangeret tre politiske møder om vigtige emner: autocampere, skoler og snart om ældreområdet. Vi vil meget gerne snakke om de svære emner. Lad os fortsætte med det. Og lad os endelig gøre det sammen!