Vi skal vælge de unge og familierne til – så de vælger os i Frederikshavn Kommune

Det handler om at bygge bro over kompetencekløfter, udvikle byer i balance, styrke sammenhængskraften efter strukturreformen og skabe et velfærdssamfund, der tager hånd om både sundhed, trivsel og fællesskab. Vi skal turde tænke nyt, samarbejde bredt og handle med ansvar – ikke kun i dag, men med blikket rettet mod de næste årtier.

Denne serie af læserbreve tager dig med gennem de vigtigste temaer for kommunens fremtid. Hvert indlæg har sit eget fokus, men de hænger uløseligt sammen i en rød tråd: Viljen til at skabe et stærkt, trygt og levende Frederikshavn for alle, der bor her – og for dem, vi gerne vil byde velkommen.

Jeg har boet en stor del af mit voksne liv i Frederikshavn Kommune. Jeg kender lyset over Kattegat, vinden fra vest og de små smil på torvet lørdag formiddag. Men jeg kender også stilheden. Ikke den gode stilhed i skoven – men den der opstår, når unges stemmer forstummer, fordi de er flyttet væk. Når parcelhuse bliver til sommerhuse, og legepladserne står tomme.

Vi er en kommune med meget at byde på – og med meget at miste, hvis vi ikke tager det alvorligt, at vi år for år bliver færre unge og børnefamilier. Ifølge kommunens egne fremskrivninger falder andelen af 0-17-årige, mens andelen af 65+-årige stiger markant. Det er en demografisk udfordring, ja – men det er også en social opgave. For hvis ikke vi har børn og unge, der bliver, vender hjem eller flytter til – så har vi heller ikke pædagoger, lærere, håndværkere eller iværksættere i morgen.

Vi taler meget om bosætning, men alt for lidt om tilknytning. Det handler ikke kun om boliger, men om liv. Om skoler med ro og retning. Om tryghed og fællesskab. Om at kunne tage en erhvervsuddannelse eller læreplads uden at skulle pendle i timevis. Om fritidstilbud, der ikke lukker, fordi én medarbejder går på barsel. Og om at kunne få et job, der matcher ens uddannelse, uden at skulle flytte til Aalborg.

Vi skal turde stille os selv det ærlige spørgsmål: Hvad skal der til for, at unge og børnefamilier vælger os til?

Svaret ligger ikke i flere kampagner, men i flere handlinger. Jeg mener, at vi skal satse strategisk på tre områder:

For det første skal vi sikre et skole- og dagtilbud med kvalitet, konsekvens og nærhed. Børn har brug for trygge rammer og tydelige voksne. Det betyder ikke, at vi skal tilbage til gammeldags disciplin – men vi skal turde sætte grænser og forventninger. Som kommune skal vi understøtte de professionelle voksne, ikke underløbe dem. Der skal være plads til både faglighed og trivsel. Og vi skal være ærlige om, at hvis vi vil løfte kvaliteten, kræver det både flere hænder og færre benspænd.

For det andet skal vi udvikle vores fritids- og foreningsliv med blik for de unge. Vi har stærke fællesskaber, men vi skal også turde forandre dem. Det kræver, at vi understøtter nye former for ungdomsfællesskaber – også dem, der ikke kræver en fodboldbane. Musik, e-sport, værksteder, kreativitet og netværk har lige så meget plads i moderne ungekultur som spejder og håndbold. Og vigtigst af alt: Vi skal lade de unge selv være med til at forme dem. De unge har idéer, mod og engagement – men de skal have et sted at lande med det.

For det tredje skal vi gøre det lettere at bo og arbejde i kommunen – også som ung. Det kræver bedre transport, hurtigere sagsbehandling, boliger i alle størrelser og prislag – og et erhvervsliv, der inviterer ind. Vi skal fjerne unødvendige barrierer og styrke samarbejdet mellem kommune, erhverv og uddannelse. En læreplads i Skagen skal ikke betyde frafald, men fremtid. Og det kræver, at vi prioriterer infrastruktur, så det bliver muligt at bo ét sted og uddanne sig et andet – uden at det bliver en daglig kamp mod ur og kilometer.

Men det kræver også, at vi som lokalsamfund tør spørge os selv, hvordan vi tager imod. Ikke bare med boliger og tilbud, men med nærvær og nysgerrighed. Et sted at høre til handler ikke kun om, hvad kommunen kan levere, men om hvordan vi møder hinanden som naboer, forældre, frivillige og kolleger. Skal Frederikshavn Kommune være et sted, unge og familier vælger – så skal det også være et sted, hvor de føler sig velkomne.

I et tidligere læserbrev skrev jeg, at fællesskaber skal bygges, før de forsvinder. Det gælder også for de unge og familierne. Hvis vi vil dem, skal vi vise det. Med handling. Med prioriteringer. Og med tillid. Det kræver mod til at vælge noget til – og dermed også noget andet fra. Vi kan ikke være alt for alle – men vi kan være noget vigtigt for dem, vi gerne vil tiltrække og fastholde.

Frederikshavn Kommune skal være et sted, man ikke bare vokser op – men vokser videre i. Et sted, hvor fremtiden får rødder.