Gå til hoved-indhold
23. august 2025 - kl. 00.08

HotSpot samler penge ind: Byd på Jan Langthjems "The Last Dreamer"

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

HotSpot Fritdidsklud arrangerer igen i år kunstauktion i forbindelse med BØRN LØBER FOR BØRN. Første værk er "The Last Dreamer" af Jan Langthjem. Kom med dit bud i kommentarfeltet på Facebook.

BØRN LØBER FOR BØRN afvikles lørdag 30. august til Foreningernes Dag i gågaden. HotSpot praktiserer en verdensvendt pædagogik, som handler om at gøre noget godt for andre børn og samfundet. Pengene for motionsløbet i gågaden går ubeskåret til lokalafdelingen af Børns Voksenvenner.

Som optalt til motionsløbet har kunstmalerne Jan Langthjem, Trine Kostending og fotograf Kristian Tornby hver doneret et værk, som de kommende vil blive solgt via auktion her på Kanal Frederikshavn.

Vil du byde på Jan Langthjems værk, skriver du dit bud i kommentarfeltet.Værket er vurderet til 2.700 kroner, og startbuddet er 500 kroner. Auktionen løber indtil søndag 24. august kl. 20.00.

Der er tale om et kunsttryk på lærred. Værket måler 70 x 80 cm og har titlen ”The Last Dreamer”.

Jan Langhjem sagde øjeblikkeligt ja, da han blev spurgt om at donere et værk til HotSpots indsamling.

- Jeg gik selv i ungdomsklubben, da jeg var knægt, og det betød rigtig meget for mig. Jeg var en del af et fællesskab, som tog imod mig for den, jeg var. Der fik jeg gode venner og relationer til voksne, som var gode rollemodeller, og de lærte mig at tro på egne evner. Det lyder måske lidt kliche, men det er sådan, det var. Derfor kontaktede jeg allerede klubben sidste år, da de arrangerede en indsamling til gavn for byens børn og unge. Jeg ville rigtig gerne give noget tilbage til klubben, og det betyder meget for mig at få lov til at gøre det nu, siger Jan Langthjem.

Han har doneret værket "The Last Dreamer", som måske forestiller ham selv som dreng, der kigger ud i verden og drømmer om fremtiden.

- Men det kan i princippet være et hvilket som helst ungt menneske. Den store papirsflyver er et symbol på den støtte, jeg fik af gode relationer, som gav vinger og troen på at drømme stort.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...