Gå til hoved-indhold
22. august 2025 - kl. 13.08

Frederikshavn Kommune får særtilskud på 40 millioner kroner

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

22 særligt vanskeligt stillede kommuner får del i den ekstraordinært høje særtilskudspulje for 2026 på 800 millioner kroner. Pengene skal give kommunerne et bedre udgangspunkt, når de lægger næste års budget. Frederikshavn Kommune er blandt topscorerne med 40 millioner kroner. Læsø Kommune får 10 millioner kroner.

I forårets aftale om kommunernes økonomi for 2026 har KL og regeringen haft øje for de kommuner i landet, som har de sværeste vilkår. Derfor blev det aftalt at forhøje puljen med særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner til i alt 800 millioner kroner.

Næste år får 22 kommuner del i særtilskudspuljen. Herfra modtager to af kommunerne, Morsø Kommune og Bornholms Regionskommune, en del af tilskuddet gennem et udviklingspartnerskab. Heraf får 12 kommuner også lånedispensation fra den aftalte lånepulje på 200 millioner kroner til anlægsinvesteringer i særligt vanskeligt stillede kommuner.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

- Med det forhøjede særtilskud og den målrettede lånemulighed til vanskeligt stillede kommuner bidrager vi til en større tryghed om økonomien til velfærden og anlægsbyggerierne i de kommuner, som har de største udfordringer med økonomien. Det løser ikke alle udfordringer, men det er en håndsrækning til kommunerne.

Lolland, Langeland og Læsø Kommuner, som har udviklingspartnerskaber frem til og med 2025, inviteres desuden til en dialog om nye partnerskaber, der løber fra 2026. Et udviklingspartnerskab giver kommunen bedre budgetsikkerhed og gør det muligt for kommunen at gennemføre tiltag, der kan forbedre kommunens udvikling og økonomi.

Derudover får 19 kommuner også adgang til lån på samlet 200 millioner kroner fra en ordinær lånepulje, som er målrettet kommuner i en økonomisk likviditetsmæssig vanskelig situation.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...