Ingen kan længere sige: "Det vidste vi ikke"

Jeg - og mange andre - har i mere end halvandet år råbt vagt i gevær om den måde, ældreområdet bliver forvaltet på i Frederikshavn Kommune.

Personligt har jeg skrevet. Dokumenteret. Henvendt mig. Stillet spørgsmål. Fremlagt dokumentation og alvorlige bekymringer... og jeg er blevet mødt med tavshed.

Formålet med dette læserbrev er enkelt. At ingen af ovennævnte personer efterfølgende vil kunne sige:

"Det vidste vi ikke."
"Vi blev aldrig orienteret."
"Det var før min tid."
"Hvis bare vi havde kendt til forholdene, havde vi handlet."

Den mulighed eksisterer nu ikke længere!

Jeg er bekendt med, at der foreligger klager til Ankestyrelsen, advokatsager, henvendelser til tilsynsmyndigheder og Ombudsmand, politianmeldelser samt henvendelser fra fag-/interesseorganisationer. Alle omhandlende Frederikshavn Kommunes lemfældige forvaltning af Ældreområdet.

For at blive lidt mere konkret er jeg bekendt med, at mine egne advokater 14. maj har fremsendt indsigelse/kritik direkte til borgmester, kommunadirektør og formand for Udvalget for Ældre, Social og Handicap. Kritikken går på kommunens forvaltning af bl.a. fritvalgsbeviser, der som konsekvens har negativ indvirkning på plejeforløb for kommunens borgere.

Herudover er jeg bekendt med, at Dansk Industri 22. maj rettede henvendelse direkte til Thomas Hjort, formand for Udvalget for Ældre, Social og Handicap, med bekymringer om kommunens forvaltning af samme.

Efter min opfattelse burde sådanne henvendelser alene have været nok til, at hele udvalget tog sagen op til seriøs behandling. Det er ikke mit indtryk, at det er sket. I hvert fald har omtalte herrer ønsket at forholde sig tavse. Selv da man fra advokaters side rykkede for svar fra benævnte herrer, skete der intet. I vanlig frederikshavner-forvaltnings-stil er hovedet stukket langt ind i busken.

Jeg nævner ikke dette for at dømme nogen på forhånd. Det er myndighedernes opgave. Men når så mange forskellige spor peger på alvorlige bekymringer, bør det få enhver ansvarlig politiker og embedsmand til at stoppe op og tænke.

Derfor, hvis der fortsat ikke reageres, kan det ikke længere forklares med manglende viden. Så bliver det et spørgsmål om, hvordan man vælger at forvalte det ansvar, man er blevet betroet.

Mit ønske har aldrig været konflikt. Mit ønske har altid været en værdig ældrepleje, en lovmedholdelig forvaltning og fair vilkår for både borgere, medarbejdere og private leverandører.

Fra den dag dette læserbrev offentliggøres, kan ingen længere med rette hævde, at de ikke kendte til disse bekymringer. Tavshed vil herefter ikke kunne forklares med uvidenhed.

Er man interesseret i uddybede dialog og handling, er man meget velkommen til at kontakte mig direkte.