Ingen sne - men Skimesse i Bannerslund Outlet
Bannerslund Outlet har planlagt flere aktiviteter i 2014, og det første arrangement finder allerede sted i weekenden. Trods savnet af sne er der både lørdag og søndag Skimesse.
- Der er store besparelser på ski, støvler, stave, skibriller, langrendsudstyr, og skibeklædning, og det gælder både til børn og voksne, oplyser Mike Petersen.
Han har senest været butikschef i Intersport i Friis i Aalborg, men er nu arbejdsmæssigt vendt tilbage til Frederikshavn, hvor han sammen med Mariann Hessellund og Jette Nielsen har base i Bannerslund Outlet.
De ser frem til en spændende weekend, hvor et af højdepunkterne er lodtrækningen om et par slalomski fra Head. For at deltage i denne konkurrence skal man melde sig ind i Bannerslund Outlets nye kundeklub.
Der er køtilbud begge dage. Det er blandt andet muligt at købe skistøvler for bare 249 kroner. Vinterjakker, som er nedsat fra 2.000 til 399 kroner, er et andet af de attraktive tilbud, som skal lokke kunderne ud til Bannerslund Outlet.
Har man brug for ekspertrådgivning inden skiferien går til måske Østrig, Norge eller Frankrig, er der hele weekenden mulighed for at få gode råd af blandt andre frederikshavneren Christian O. Hansen, som er skisælger hos Head.