Gå til hoved-indhold
21. september 2017 - kl. 06.09

Jason Watt ønskede at dø efter motorcykelulykke

  • 1 af 10
    FOTO: Privat
  • 2 af 10
    FOTO: Privat
  • 3 af 10
    FOTO: Privat
  • 4 af 10
    FOTO: Privat
  • 5 af 10
    FOTO: Privat
  • 6 af 10
    FOTO: Privat
  • 7 af 10
    FOTO: Privat
  • 8 af 10
    FOTO: Privat
  • 9 af 10
    Jasan Watt fortalte engageret om sit livs op- og nedture på Frederikshavn Bibliotek.
  • 10 af 10
    Jasan Watt fortalte engageret om sit livs op- og nedture på Frederikshavn Bibliotek.
Af: Kanal Frederikshavn

Det var en meget glad og stolt formand for den lokale Scleroseforening, som onsdag aften bød velkommen til Jason Watt og 160 forventningsfulde tilhørere på Frederikshavn Bibliotek.

Lenette Hein betegnede det som et scoop, at foreningen havde fået lokket Jason Watt til Frederikshavn, og med det store fremmøde og røde lygter blev aftenen en succes.

Det var en tændt og engageret Jason Watt, som rullede op på scenen og takkede, fordi han var blevet inviteret til Frederikshavn. Jason Watt fortalte på inspirerende vis sin barndom, sit første møde med motorsporten, sin professionelle karriere og sin ulykke tilbage i 1999.

Der blev fortalt mange anekdoter og sjove historier fra motorsportens verden og om hans møde med motorsportens største stjerner - og hvor tæt han selv var på et sæde hos Williams i Formel 1.

En motorcykelulykke på Amager i efteråret 1999 ændrede for altid Jason Watts liv.

Han fortalte detaljeret om, hvad der skete den onsdag eftermiddag i oktober for knap 18 år siden, og om hans lange indlæggelse på Rigshospitalet, hvor lægerne kæmpede for hans liv og efterfølgende hans førlighed.

Der var øjeblikke, hvor han slet ikke havde lyst til livet - og faktisk ønskede at dø. Hans racerkarriere og normale liv var jo pludselig væk, og han kunne simpelhen ikke overskue et liv i kørestol.

Heldigvis valgte han døden fra og livet til, og han er i dag så glad for livet, at han betegner sig selv som Danmarks gladeste mand - dog i tæt konkurrence med Ole Henriksen.

- Det man ikke dør af, gør én stærk, sagde Jason Watt.

Han fortalte om, hvordan det var at blive far, og hvordan han har tacklet at være en god og omsorgsfuld far på trods af sit handicap. Han berettede om sin familie, sine ægteskaber og sine børn - sønnen Noah kører i dag Formel 4.

Den var en aften, hvor Jason Watt var hele følelsesregistret igennem, og alt blev fortalt på en glad og positiv måde og med et stort smil på læben, som spredte sig til publikum, der reagerede med masser af smil, latter og klapsalver.

Spørgelysten blandt publikum var stor, og da Jason Watt rullede ned af scenen, var det til stående klapsalver.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...