112
14. august 2023 - kl. 11.08
Kabinescooter påkørte vandhane - troede det var et vejbump
En 63-årig mand fra Sæby troede, han kørte over et vejbump, men det var altså en vandhane, han fredag aften påkørte på havneområdet i Sæby.
Den 63-årige kørte i en kabinescooter, og han er nu sigtet for spritkørsel. Politiet modtog anmeldelsen fredag kl. 18.40.
Han blev noget overrasket over uheldet, idet han troede, han blot kørte over et vejbump. Manden erkender, at han havde drukket for meget.
Sæbynitten får en bøde, og det vil også være tilfældet, hvis han bliver stoppet en gang mere af politiet med for meget alkohol i blodet. Tredje gang inden for fem år bliver det mere alvorligt. Så risikerer man fængselsstraf, og helt sikkert er det, at det er slut - for en periode - med at køre kabinescooter og lille knallert.




































