Gå til hoved-indhold
29. oktober 2023 - kl. 00.10

Karl-Erik Slynge var lige ved at blive født i familiens Ford

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Karl-Erik Slynge har altid haft Frederikshavn som omdrejningspunkt i arbejdslivet. Han er også født i Frederikshavn, men han var lige ved at se dagens lys i familiens Ford på vej hjem fra Skagen.

Det kan du høre mere om i Mandagsmagasinet på Radio FCMR mandag 30. oktober kl. 18.00.

Karl-Erik Slynge er formand for Frederikshavn Erhvervsråd og var tidligere direktør for entreprenørfirmaet Trigon i Frederikshavn.

- Han er kort fortalt et barn af Vendsyssel, og det er spændende at høre hans livshistorie, lover tilrettelægger Gitte Hansen, Radio FCMR.

Han er vokset op i en travl familie, som drev delikatesseforretningen "Nanna" i Danmarksgade i Frederikshavn, og han er i dag selv dygtig til at lave mad.

Karl-Erik Slynge traf sit livs Helle i en pølsevogn i Frederikshavn, og de bor i dag på Jerup Hede.

Han har delvis sluppet tøjlerne hos Trigon, men er stadig aktiv i erhvervslivet i Frederikshavn.

- I udsendelsen kan du høre, hvordan de får "fugle på taget" til at flyve i virkeligheden, siger Gitte Hansen.

Mandagsmagasinet kan høres på følgende frekvenser:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Eller som podcast www.fcmr.dk.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...