Kirkegårdsvandring og aftensang
Torsdag 7. august kl. 19.00 er der fælles aftenvandring på Sæby Kirkegård. Sognepræst Keld Skovgaard og kirkegårdens næstkommanderende Majbritt Rasmussen viser rundt og fortæller om fortid og nutid.
Keld Skovgård fortæller om projektet med QR-koder på Sæby Kirkegård, hvor man ved udvalgte grave kan få fortællingen om afdøde sæbynitter og deres betydning for byen.
Majbritt Rasmussen fortæller om nutidens liv på kirkegården og om de mange forskellige muligheder, der er for bisættelser og begravelser.
Arrangementet er et samarbejde med Saltlandets Historiske Forening og er gratis. Alle er velkomne til at deltage på Sæby Kirkes Kirkegård, Frederikshavnsvej 2, Sæby.
Søndag 10. august er sidste gang i år, hvor flaget spilles ned på Sæby Havn. I den anledning inviterer kirken til aftensang kl. 18.15.
- Her vil vi synge mange af de sommersange, vi har lyttet til og sunget i sommerens løb. Arrangementet afsluttes tids nok til, at man kan nå den stemningsfulde flagnedspilning på havnen, siger menighedsrådsformand Anne Marie Glistrup.
10. august kulminerer sommerens tradition med en særlig finale:
Kl. 19.00-19.45: Sæbygarden giver koncert
Kl. 20.00-20.45: Musikkorps Sæby overtager scenen
Kl. 21.00: Aftenen slutter festligt, når flaget spilles ned med stemningsfulde melodier fra alle trompetisterne
Hver søndag er der gudstjeneste kl. 10.00 i kirken, og hver onsdag kl. 9.30 er der andagt – begge efterfulgt af kaffe.
Tirsdag 5. august foregår den sidste sommerrundvisning i Sæby Kirke kl. 11.00, og mandag 11. august er der igen kaffe på kanden på kirkegården. Alle er velkomne i kirke og på kirkegård.