Kommune under afvikling - skal gøres mere sexet for omverdenen

Og tag ikke fejl: Mit hjerte banker også for gode forhold for børn, unge, ældre, fritid, kultur, miljø, klima, erhverv m.m. Men jeg vil gerne starte et andet – og mere grumt - sted: Reelt er Frederikshavn Kommune en kommune under afvikling: Befolkningstallet falder og gennemsnitsalderen stiger. På trods af god beskæftigelse (på papiret), p.t. er der kun 3,5 procent arbejdsløse.

Siden 2007 er befolkningstallet i kommunen faldet fra 63.084 til 57.756 p.t. Et fald på 8,4 procent. Bare fra 2023 til 2024 er vi blevet 574 personer færre. På trods af, at landets indbyggertal er steget. Vi har i år rundet 6.000.000 i Danmark.

Gennemsnitsalderen er i dag 48 år i Frederikshavn Kommune. Mod 41,5 år i landet som helhed.

I 2024 blev der født 401 børn i hele kommunen. I 2007 var det tal 582. Kilde: Danmarks Statistik.

Det er samtidigt velkendt, at det er svært at tiltrække den mere specialiserede arbejdskraft, og når det lykkes vælger mange at blive boende udenfor kommunen. Indpendlingen til kommunen er højere end udpendlingen. Især blandt de højtuddannede.

Og det kan ses i kommunens byer – der er mange "Til Salg"-skilte rundt omkring. Som igen får huspriserne til at falde. I nogle områder af kommunen så meget, at de bliver attraktive for såkaldte "nomadefamilier", der flytter til med massive sociale problemer. Og dermed hurtigt bliver en millionudgift for kommunen.

Samtidig har kommunen, efter en ”fest” udløst af et kup i Understed i 2009, kørt en genopretning af kommunens økonomi. Som har krævet en 1 procent besparelse på budgettet hvert år. Besparelsen er siden blevet til en omprioritering af midlerne for at tilføre flere midler til ældreområdet, da det jo vokser.

Det er umiddelbart en ansvarlig økonomisk disposition. Men samtidig indebærer det også en risiko for, det bliver en selvopfyldende profeti: Jo mere man skærer ned på børn, unge, fritid, kultur, kollektiv trafik m.m., jo flere yngre vil vælge ikke at bo her. Hvilket igen vil medføre at skattegrundlaget falder, og dermed udløse flere besparelser.

Det er en nedadgående spiral!

Udviklingen sker på trods af, at vi bor i en af landets mest naturskønne egne og har et stort og varieret udbud af boliger. Og på trods af der er blevet taget en del initiativer for at modvirke den: Rimelige skoler, daginstitutioner, attraktive byggegrunde, et rigt foreningsliv, varierede fritidsaktiviteter og gode kulturtilbud.

Disse fordele og initiativer har helt sikkert bremset en del af den negative udvikling.

Og kan også være en del af forklaringen på, at mange af os ikke bemærker det i vores dagligdag. Det er først, når besparelsesprioriteringerne rammer det, vi har berøring med, at vi reagerer: Lukningsplaner for skoler, dårligere ældrepleje, manglende pædagogtimer etc.

Og jo mere, der skæres ind til benet, jo mere vil vi alle blive berørt! Skænderier om besparelsesprioriteringer vil komme til at fylde meget mere i de kommende år. Hvis ikke vi gør noget andet og mere!

Skeen skal i den anden hånd!

Og det nytter ikke at påberåbe os udkantsstatusen! Vi skal se indad og finde løsningen hos os selv. Det er det sundeste og stærkeste. Og den eneste farbare vej!

Vi skal op i næste gear.

Vi skal dyrke vores fortælling! Selvom vi er vendelboer og nærmest er genetisk determinerede til at være beskedne, skal vi blive bedre til at prale! Det er stærkt styrkende for selvtilliden at have noget at være stolte af!

Vi skal være et stærkere VI!

Vi er nødt til at gå nye veje og dermed gøre vores kommune mere sexet for omverdenen. Vi skal larme mere!

Det bliver ikke let, men jeg ved, det kan lade sig gøre. Og det skal gøres. Alternativet er uspiseligt!

Derfor stiller jeg op til kommunalvalget!